331 / 795
Observatoriet paa Rimdetaarn
317
det saakald te »Triduum«. Observationerne udførtes den
21., 22. og 23. Oktober 17061).
Det forbavser m aaske en Smule, at Rømer ikke lod
anskaffe noget større Instrum en t til Betragtning af H im
mellegemerne, saaledes som Hevel, Cassini og Huygens
havde gjort. Fo r et saadan t havde Rømer im idlertid in
gen Brug. H an havde sat sig et hø jt Maal: at gennemføre
Maalingen af F ixstjernernes aarlige Parallaxer.
Naar Jo rden i Løbet af et Aar fu ldfører sin Bane om
kring Solen, vil Synsretningen til enhver Stjerne fo ran
dres lidt; men denne F lytning (den aarlige Parallaxe),
der kun er en Afspejling af Jordens Banebevægelse, er
for de allerfleste S tjerners Vedkommende saa lille, at den
ikke engang med vor Tids Instrum en ter kan maales
direkte; det skyldes F ixstjernernes uhy re Afstande.
Kopernikus havde opstillet sit Verdenssystem, der k ræ
ver Jordens Bevægelse. I Modsætning hertil havde Tycho
B rahe opstillet sit System, hvori Jorden indtager en fast-
staaende Stilling. Tychos Grund til Hævdelse af sit Syns
punk t var den ren t videnskabelige, at m an ikke nogen
Sinde havde kunnet opdage Spor af aarlig Parallaxe.
E fter Keplers Arbejder var der næppe mange, der tviv
lede om Rigtigheden af det kopernikanske System, men
der manglede stadig Beviset: Maalingen af aarlig P a ra l
laxe. Man v a r k la r over, at det m aatte dreje sig om smaa
S tørrelser, og derfo r var det, at Rømer satte hele sit Geni
ind p aa Forøgelse til det yderste af Maalenøjagtigheden.
Ved sine Iagttagelser vilde h an paavise, at F ixstjernerne
fo ran d re r P lads en lille Smule i Aarets Løb. Dette lyk
kedes dog ikke fo r Rømer, dertil kunde Nøjagtigheden
endnu ikke drives næ r hø jt nok op; derimod vilde han
x) Skønt det var Observatoriets Programarbejde, der udførtes
i Rømers to Observatorier uden for Rundetaarn, var disse fuldt
ud hans private Ejendom . Instrumenterne solgtes af hans Enke til
Rundetaarn for 1700 Rigsdaler.