336 / 795
3 2 2
C. Luplau Janssen
tager af Solpletterne, h a n baade talte dem og tegnede
deres Stilling p aa Soloverfladen. Disse Observationer er
opbevaret, og en Bearbejdelse a f dem (ved T. N. Thiele)
udsendtes i »Astronomische Nachrichten« i 1859. Solplet
ternes Antal og Størrelse svinger i en 11-aarig Periode,
og Opdagelsen af dette Fo rho ld tillægges i A lm indelig
hed Tyskeren Schwabe, der fø rst gjorde opmæ rksom paa
Sagen i 1843. Undersøger m an im id lertid Chr. Horre-
bows Dagbøger, finder m an h e r um iskendelige Tegn
paa, at h an i nogen Grad h a r været k la r over Solpletter
nes Periodicitet. I sin Dagbog fra 1775 skriver h an saa-
ledes:
„Qumquam quidem ex observationibus m acu larum ni-
h ildum certi effici potest, tam en post certum anno rum
spatium eadem Solis forma, quod quidem ad num erum
et m agnitudinem m acu larum pertineat, red ire v id etu r“
[o: Selv om m an ikke af Solpletiagttagelserne kan fast-
slaa noget med S ikkerhed, saa synes Solen dog med Mel
lem rum af et bestem t Antal Aar at ind træ de i samme T il
stand, fo r saa vidt ang a a r P letternes Antal og Udstræk
ning.]
Denne Bemæ rkning viser med al Tydelighed, a t Ideen
om Solvirksomhedens Periodicitet ikke h a r været frem
med fo r Christian Horrebow . Det e r Skade, at disse, som
det synes, frug tb a re A rbejder ikke blev fo rtsa t u nd er han s
E fterfølgere; de vilde rimeligvis have sikret dansk Astro
nom i en ub estrid t P rio ritet p aa en vigtig Opdagelse.
Chr. Horrebow døde i Aaret 1776; i de sidste Aar be
sørgedes — som allerede sagt — Observatoriets Anlig
gender af han s yngre B roder Peder Pedersen Horrebow .
I hele denne Periode h a r det sikkert i al Alm indelighed
staaet sløjt til med Observatoriet. De øvrige P rofessorer
b a r tydeligvis beskæ ftiget sig hermed, b lan d t ande t med
Observatoriets V irksomhed. P rofessor i Mathematik C. G.
K ratzenstein (1723— 1795) var meget optaget af dets indre