337 / 795
Observatoriet paa Rundetaarn
3 2 3
Anliggender, og allerede i 1761 indgav han et længere
Forslag om Observatoriets Reorganisation til Universite
tets Rektor. Sandheden i Æ re m aa det dog siges, at Ob
servatoriets daarlige T ilstand var ikke enestaaende ved
Universitetet. Nyerup (Tilstanden i Danmark og Norge,
3, II) siger saaledes: „Thi saavidt var det dengang kom
men med Kiøbenhavns Universitet, at ligesom de vigtige
Videnskaber Anatomie og Chirurgie vare flygtede der
fra, Universitetets Have var forladt, N atu raltheatret fo r
faldt, saaledes havde vi ogsaa et astronom isk Observa
torium uden Observationer.« Kratzensteins Forslag gik
ud paa, at der skulde ansættes to Observatorer ved Ob
servatoriet. H an mente, at der vilde opnaas bedre Resul
tater, n a a r to kappedes. Dette Forslag blev dog kun til
et S tykke Papir, der ikke fik nogen videre Betydning.
I 1776 døde C. Horrebow, og m an synes ved Univer
sitetet at have været k lar over, at der burde gøres noget
ekstrao rd inæ rt for atter at hæve Universitetets videnskabe
lige S tand ard p aa det astronom iske Om raade; m an havde
ligesom lidt ond Samvittighed overfor de stolte T rad i
tioner fra Tycho Brahes og Ole Rømers Dage. Valget
til det ledige Professorat faldt da paa Overlandmaaler
Thomas Bugge (1740— 1815), der var cand. theol., men
som tillige havde faaet en solid m athem atisk Uddannelse,
og som baade havde gjort sig bekendt som en frem ragende
Geodæt og Aktuar. Forinden hans Tiltrædelse forefaldt der
dog et Intermezzo, der bør kendes.
Den før om talte Peder Pedersen Horrebow følte sig
sikker p aa at blive sin Broders Efterfølger. Det konge
lige Kancelli, hvem dette var kommet for Øre, bl. a., gen
nem Pressen, anmodede Universitetet om en E rklæ ring
om T ilstanden p aa Observatoriet. Konsistorium valgte da
en Komité bestaaende af P rofessorerne Kratzenstein og
Hee, der begge m aa betegnes som sagkyndige. Denne
Komité besigtigede Observatoriet, og P rofessor K ratzen
22*