340 / 795
326
C. Luplau Janssen
cirkel og en Højdekreds. Det gamle Observatoriums Ure
overførtes til det nye Institut. En Række mindre Instru
menter anskaffedes i Aarenes Løb. Under Bugge gik
Almanakken endelig over til Astronomiprofessoren; des
uden indførte man Tidssignaler med Flag, hvorefter
Kirkeurene blev stillet.
Bugge fik tillige ansat faste Medhjælpere ved Obser
vatoriet; fra nu af regnes der med et Embede som Obser
vator; af og til forefandtes ogsaa Assistenter. Om Bugge
kan man derfor sige, at han bragte Observatoriets Ram
mer og Administration i Orden. Han startede selv som
en ivrig Iagttager, men hans store alsidige Dygtighed
bevirkede, at man lagde en Mængde ikke-astronomiske
Opgaver paa hans Skuldre. Han forestod Landets Kort
lægning, han arbejdede i den almindelige Enkekasse, i
Brolægningskommissionen, i Brandkommissionen og
mange andre Steder, virkede som Mathematiklærer for
de vordende Søofficerer og blev i det hele optaget af alt
muligt, der kunde drage ham bort fra det videnskabelige
Arbejde. At han dog havde den bedste Vilje til at ud
rette noget, ser man af hans Anstrengelser for at faa op
rettet Filialobservatorier i Grønland og Trankebar. Ob
servatorierne blev vel oprettet, men Virksomheden løb ud
i Sandet.
Under Bugge indtraf Københavns Bombardement i
1807; Observatoriet led dog ingen Skade ved denne Lej
lighed.
Det nye Observatorium, som Bugge havde faaet indret
tet, var konstrueret af daarlige Materialer, og Bygningen
kom snart i daarlig Forfatning. Endnu værre var det,
at de nyanskaffede Instrumenter ikke var paa Højde med
Tidens Krav. De var alle udført i København af en Instru
mentmager Johannes Ahl, af Fødsel en Svensker, der
næppe ha r været Opgaven voksen; man burde have an
skaffet Instrumenter fra erfarne Instrumentmagere i