Observatoriet paa Rundetaarn
331
mus og Holten, der i Slutningen af 1852 afgav en længere
Betænkning. Man er klar over, at Observatoriet i Altona
snart vil have udspillet sin Rolle, og at der maatte træf
fes en Afgørelse af dets Fremtidsskæbne, men man mente
ikke, at dette havde nogen som helst Forbindelse med
Ordningen af Forholdene i København. Man anbefalede
at flytte Observatoriet og anfører følgende Argumenter:
1) der er ikke Plads til et fuldstændigt Observatorium
paa Rundetaarn; 2) der er ikke Plads til Boliger for
Astronomerne, 3) Observatoriet trænger i alle Tilfælde
til en gennemgribende Fornyelse; 4) selv efter en større
Reparation vil Taarnet være uegnet til Observatorium.
Sagen blev nu overvejet og gjorde Fremskridt, men
saa indtraf Professor Olufsens Død i 1856, hvilket jo
medførte en Forsinkelse, da den nye Professor nødven
digvis maatte tages med paa Raad. Den nye Professor
blev Tyskeren Heinrich Ludwig d’Arrest, der tiltraadte
i 1856. d ’Arrest var en meget dygtig Mand, der allerede
havde erhvervet sig et godt Navn som Astronom, og det
tør siges, at han ved sit Arbejde paa det nye Observato
rium virkelig fik udrettet noget af blivende Betydning.
I 1861 blev det nye Observatorium paa Rosenborgs
Bastion taget i Brug, og alt, hvad der mindede om Ob
servatorium paa Rundetaarn, forsvandt. Paa Platformen
opførtes „Peberbøssen“, det lille Trappetaarn, der stod der
til 1928. Instrumenterne fra det gamle Rundetaarn fjer
nedes, nogle Stykker stod en Tid lang inde paa Kirke
loftet, hvor de efterhaanden ganske forfaldt; nogle Dele
blev vel ogsaa stjaalet. De tiloversblevne Dele kan endnu
ses i den astronomiske Samling i Rundetaarn.
F ra 1861 til Slutningen af 1927 havde Rundetaarn in
gen Tilknytning til Astronomien. Hvad der derefter ske
te, er velkendt og skal her kun berøres med et Par Ord.
En stor Komet i 1927 henledte Borgmester Dr, E. Ka
pers Opmærksomhed paa Muligheden af at anvende




