348 / 795
334
Victor Hermansen
æren for. Men Betydningen af denne beskedne Samling
rækker langt ud over Landets Grænser. Endnu medens
den havde til Huse paa Trinitatis Loft, blev den — som
det første Museum i Verden — ordnet efter de tre Aldre:
Stenalder, Bronzealder, Jernalder, og med denne Ordning
lagde Christian Jiirgensen Thomsen, alle Tiders største
Navn i dansk Museumsvæsen, Grunden til hele den mo
derne Arkæologi.
For den sidste Del af denne Udvikling — Oldsags
kommissionens Oprettelse og C. J. Thomsens Indsats —
er der andetsteds gjort udførligt Rede2, men en samlet
Oversigt over de første Led foreligger ikke. Det kan der
for nok lønne sig at sammenstille de spredte Oplysninger,
trykte som utrykte, vi har om Runestenene, medens de
stod ved Rundetaarn. Men det maa stærkt betones, at
det kun er Stenenes Skæbne som Museumsstykker, vi her
skal følge. Læsning og Tolkning af Indskrifterne vil man
finde i Lis Jacobsens og Erik Moltkes nye Runeværk3.
Den 9. Februar 1652 udgik der fra Danske Kancelli
et Kongebrev til en Række af Lensmændene4, og det hed
her, at Frederik den Tredie „var kommet i Erfaring, at
paa mange Steder i Vort Rige Danmark adskillige Monu
menter og Stene med Runebogstaver skulde være at fin
de, hvilke Vi bedre og nytteligere eragter paa eet Sted at
vorde samlede“. Han bad derfor sine Lensmænd om at
sende visse nærmere angivne Sten, „naar bedst belejligt
ske kan, herhid til Vor Købstæd København“, lade dem
levere paa den nye Regens-Kirkegaard og faa et Bevis
for Modtagelsen hos „Os elskelig og højlærde Doctor Ole
Worm, Professor Medicinæ paa Universitetet“.
At Frederik den Tredie selv var personligt interesseret
i antikvariske Spørgsmaal, var i Samtiden en saa kendt
Sag, at f. Eks. Værgerne for Aakirkeby Kirke5 lod en
Kontrafejer lave en farvelagt Tegning af deres mærkelige
Døbefont med Runeindskriften og sendte ham den som