350 / 795
336
Victor Hermansen
følge so ai den, de har i Monumenta, kan man tænke sig,
at Worm ved Opstillingen af Listen har taget sit Haand-
eksemplar for sig og ved hvert Afsnit overvejet, hvilke
Sten der var ønskelige og hvilke ikke. Med denne Over
sigt har han saa antagelig henvendt sig til Kongen og
faaet dennes Sanktion til Indkrævningen. Det maa være
sket omkring Nytaar 1651—52, og man ledes da na tu r
ligt til at spørge, hvorfor han netop paa dette Tidspunkt
fattede Planen om at indsamle Danmarks Runesten. Det
havde, skulde man synes, været mere forstaaeligt,
0111
den var fremkommet, dengang han offentliggjorde sit sto
re Runeværk i 1643, eller da han i 1650 udgav Tillægget
hertil. Selv siger han dog intet herom, men Forklaringen
kan maaske alligevel gives. I 1651 var han nemlig paany
beskæftiget med vore Runemindesmærker. Han udgav da:
„Runir seu Danica Literatura antiquissima“ og meddelte
her i Kapitel 25: „De modo scribendi Danorum“ (Om de
gamle Danskes Maade at skrive paa) en Oversigt over de
forskellige Former, Runeindskrifterne kunde have. Han
deler dem i tolv Grupper og nævner ved hver, saa vidt
muligt, de fornødne Eksempler. Med Undtagelse af et
Par norske er det imidlertid for den overvejende Del just
de samme danske Runesten, han kort efter foranledigede
indsendt. Noget Bevis for, at dette Tilfælde blev til denne
Tanke, kan man selvsagt ikke føre, men Forholdet er
dog saa ejendommeligt, at det er værd at bemærke. Der
ved kunde man ogsaa forklare, at han ønskede Stenene
afleveret paa den nye Regens-Kirkegaard ved Universitets-
bibliotheket. Det var jo det naturlige Hjemsted for „Da
nica Literatura antiquissima“, den ældste danske Litte
ratur.
Werlauff har forlængst offentliggjort Fortegnelsen over
de Sten, som blev indkrævet i 1652, men da Aftrykket
ikke er ganske nøjagtigt, og Listen i denne Sammenhæng
er af særlig Interesse, vil det være rimeligt at meddele