347 / 795
RUNESTENENE VED RUNDETAARN.
ET BIDRAG TIL DANSK MUSEUMSHISTORIE.
Af VICTOR HERMANSEN.
S
ucroscinctæ T rin ita tis tem p lum , lib ra rium p a la tium et
a clm irandi operis ste llæ bu rgum
— ,,et Tempel for den
hellige Trefoldighed, et kongeligt Bibliothek og en Stjerne
borg af vidunderligt Arbejde“ — saaledes melder en af
Indskrift-Tavlerne ved Rundetaarns Portal om Bygnin
gens tredobbelte Bestemmelse1. Men i Størstedelen af den
Tid, der er gaaet, siden Grundstenen blev nedlagt, har
Bygningen tjent endnu eet Formaal og i dansk Museums
historie spillet en saa vigtig Rolle, at det vel kan for
svares, at man i dette Jubilæums-Aar ogsaa fremdrager
Mindet om denne Side.
Det er saa meget mere berettiget, som det er fire af
de betydeligste Navne indenfor den ældre danske Arkæo
logi, der har haft Tilknytning til dette Sted. I Frederik
den Tredies Tid grundlagde „den danske Oldforsknings
Fader“ Ole Worm her ved sin Runestens-Samling et F ri
luftsmuseum af en ganske egen Art, og fra dette fører
Linien direkte til det lille Antiquitetscabinet, som Rasmus
Nyerup senere i Frederik den Sjettes Dage fik indrettet
paa Kirkeloftet bag ved Universitetsbibliotheket. Fra
denne ringe Begyndelse voksede i Løbet af det nittende
Aarhundrede det danske Nationalmuseum frem, i første
Række et Værk af „Den kongelige Commission for Old
sagers Opbevaring“, som Frederik Miinter har Hoved