343 / 795
Observatoriet paa Rundetaarn
329
Den Paastand, at Rundetaarn skulde ryste i Blæst eller
af andre Aarsager, forekommer meget mærkelig og er ri
meligvis urigtig. Th. Bugge havde ofret Spørgsmaalet en
længere og, som det synes, omhyggelig Undersøgelse og
var kommet til Resultat, at Taarnet var absolut fast. Til
samme Resultat kom Forfatteren af dette ved en ret ind
gaaende Undersøgelse i 1928. Det kan med Bestemthed
siges, at selve Taarnet ryster ikke. Derimod kan der være
Tale om, at Blæsten, der jo altid er stærkere paa Taar-
nets Top end ved dets Fod, kan faa ubeskyttede Instru
menter til at ryste. Vibrationer af denne Art kan dog
undgaas ved simple Midler.
Schumacher fungerede indtil 1832, da han afløstes i
Embedet som Professor af C. F. R. Olufsen, der døde i
1855. I Perioden 1823—29 fungerede E. G. F. Thune som
Bestyrer. I dette Tidsrum virkede følgende Observato
rer: G. F. K. Ursin (1819—29), C. F. R. Olufsen (1829
—32), P. Pedersen (1832—46), J. J. Sievers (1846—50)
og H. C. F. C. Schiellerup (1851—87), der fulgte med
til det nye Observatorium. Med Undtagelse af sidstnævnte
har ingen af de her anførte erhvervet sig noget Navn af
Betydning som Videnskabsmand.
I disse Aar passedes Observatoriets Drift ved Tids
bestemmelse o. lign. vistnok upaaklageligt; desuden an-
stilledes forskellige Observationer, der dog alle har et
mere tilfældigt og banalt Præg. Man mærker ikke noget
til den vældige Fornyelse af Videnskaben, der var sket
paa fremmed Grund, hvor Navne som Herschel, Gauss,
Bessel og Leverrier hører til de mest berømte.
I Løbet af denne Periode dukker Planen om en Flyt
ning af Observatoriet til en anden, moderne Bygning op
gentagne Gange; allerede Schumacher havde fremsat Øn
sker i denne Retning i Aaret 1819, og C. F. R. Olufsen
tog igen Spørgsmaalet op i 1831. Disse Henstillinger
forblev dog ganske uden Resultat. Schumacher fik ind