330
C. Luplau Janssen
rettet et Observatorium i Altona, nærmest til Brug ved
Længdebestemmelserne; man har sikkert herved paa høje
ste Sted ment at kunne tilfredsstille Astronomiens Krav,
i hvert Fald foreløbig.
Henimod Aarhundredets Midte kunde man forudse, at
Længdemaalingerne vilde være tilendebragt i Løbet af nog
le faa Aar, hvorfor man nu ansaa Øjeblikket for kommet
til at rejse Flytningssagen paa ny. Den 19. Januar 1843
indgav Professor Olufsen et længere Memorandum til
Konsistorium, hvori han tilraader en Flytning af hele
Observatoriet. Selv om Hovedargumentet for Flytningen
paa Papiret endnu er Taarnets manglende Stabilitet, saa
er det dog tydeligt, at det væsentlig er Pladsmangelen,
der virker trykkende. Paa Taarnet var der hverken Plads
til et fuldstændigt Observatorium eller til Boliger for
Astronomerne. Ganske vist kunde der blive Plads til en
større Kikkert til Undersøgelse af Dobbeltstjerner, P la
neter o. s. v., men saa blev der ikke Rum til et Meridian-
instrument og andre nødvendige Ting. Hensynet til Astro-
nimiundervisningen krævede et fuldstændigt Observato
rium. I øvrigt fremgaar det af Dokumentet, at Observa
toriet atter trængte til en Hovedreparation. Konsistorium
nedsatte et Udvalg bestaaende af Professorerne H. G. Ør
sted, Olufsen og Ramus, der i eet og alt gennem sin Be
tænkning sluttede sig til Flytteplanerne. Der blev lagt
Vægt paa, at der i Observatoriebygningen eller dens
umiddelbare Nærhed blev Boliger for Personalet. For at
faa Gang i Sagen, der stadig trak i Langdrag, afstod man
dog i 1846 fra den sidste Fordring. Heller ikke nu kom
Sagen et Skridt videre, og den hvilede i 6 Aar indtil
1852, da Professor Olufsen paa ny bragte den i Erindring.
Imidlertid var der sket Forfatningsforandring i Danmark,
og Spørgsmaalet blev forelagt Undervisningsministeriet,
der udbad sig Konsistoriums Erklæring. Der blev ned
sat et Udvalg bestaaende af Professorerne Olufsen, Ra-




