HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Observatoriet paa Rundetaarn

3 2 1

stian Horrebow (1717— 1776) blev derfor allerede i 1753

Leder af Observatoriet p aa Rundetaarn, og ved Faderens

Død i 1764 blev han hans Efterfølger i Embedet som

P rofessor. Under ham fungerede hans Broder Peder P e

dersen Horrebow som Observator, og i de sidste Aar

havde sidstnævnte hele Ledelsen af og Opsynet med

Observatoriet til liden Baade for dette.

I Aaret 1761 var Observatoriet atter kommet i Forfald

og m aatte underkastes en større Reparation. Den 6. Jun i

1761 in d tra f der en Venuspassage, der dog ikke blev ob

serveret i nogen Udstrækning paa Rundetaarn. Ved »Ve

nuspassage« fo rsta a r m an det Fænomen, at Venus kom

mer nøjagtig p aa Linje med Jorden og Solen; Venus ses

da som en m ørk P let at passere hen over den lysende

Solskive; dette Fænomen er velegnet til Maaling af Solens

Afstand fra Jorden.

Fænomenet gentog sig i Aaret 1769, den 3. Juni. Ved

denne Lejlighed gjorde m an sig faktisk store Anstren

gelser. Man anskaffede et nyt Pendu lu r fra Mudge &

Dutton. Dette Ur var vistnok udmæ rket, og det fungerede

som Hovedur lige til Observatoriets F lytning fra Runde

ta a rn i 1861. Desuden købtes et Ur fra la Pau te i Paris

og 2 Dollondske K ikkerter1) og et lille Spejlteleskop fra

Passement. Endvidere indbød m an en udenlandsk Astro

nom P ater Hell til at observere Venuspassagen i Vardø

i det nordlige Norge. Expeditionen kom godt nok i Stand,

men Resultaterne her, lige saa lidt som Observationerne

i København, fik nogen som helst videnskabelig Betyd

ning.

T rods alt h a r vi alligevel et Lyspunkt at notere under

Chr. Horrebows Ledelse. H an var nemlig en ivrig Iagt-

*) Kikkerter konstruerede af den engelske Optiker John Dollond,

der havde opfundet Konstruktionen af »farvefri« (akromatiske)

Linser.