333 / 795
Observatoriet paa Rundetaarn
3 1 9
Pengene, beregnede han selv Stoffet og udsendte Alma
nakken, hvori Paasken var rigtigt angivet til 29. Marts.
Professor Ramus, der ikke vilde gaa Glip af sin F o rtje
neste, udsendte saa ogsaa selv en Almanak, hvori P a a
sken var angivet til 5. April. Ramus’ Almanak blev til
bagekaldt, men Konsistorium og Kancelliet m aatte siden
behandle de to Modstanderes gensidige Klager.
I Observatoriet havde Horrebow faaet opstillet Rømers
Meridiankreds, og h an gjorde sig sikkert den største
Umage fo r at holde Observatoriet i Drift og fortsæ tte sin
Læremesters Undersøgelser; men her mødte der ham en
alvorlig Vanskelighed: Taarnets Po rtner (og T rinitatis
Kirkeværge) Søren Matthiesen — fordelagtigst kendt som
Regnebogsforfatter — var en yderst selvraadig Herre, der
næsten synes at have opkastet sig til Tyran over Runde
taa rn ; givet er det, at hverken Rasch eller Horrebow
kunde tum le ham . Han tog sig stor Indtægt af Taarnet
ved fo r Betaling at lukke enhver, der ønskede det, op i
Observatoriet. Dette Publikum ikke alene forstyrrede
Astronomerne i deres Arbejde, men udøvede stort Hæ r
værk p aa Instrum en tariet. Allerede Professor Rasch k la
gede b itte rt over, at besøgende havde borttaget Lugerne
over Instrum en terne, at Bøger blev ødelagt af Vand o.s.v.,
»som m aatte være sket af onde Mennesker«. Søren Mat
thiesen fik en skarp Advarsel, men allerede i 1716 m aa
Horrebow indgive en ny, alvorlig Klage til Konsistorium.
L idt senere frem satte Horrebow det Ønske, at der m aatte
bevilges ham to lønnede Assistenter i Observatoriet. De
res Løn skulde bestaa i Entréindtægten, der altsaa ikke
kan have været helt ringe, selv om Taksten ifølge Hol
bergs »Barselstuen« kun var en Enesteskilling pro p e r
sona. Besøget h a r altsaa været livligt paa Taarnet. Dette
synes ikke straks at være blevet bevilget, og det ser ud
til, a t in tet h a r kunnet holde Søren Matthiesen i Ave. I
alle Tilfælde begrundes et Andragende fra Horrebow i