329 / 795
Observatoriet paa Rundetaarn
3 1 5
kert iag ttager m an de nøjagtige Klokkeslet, da S tjer
nerne passerer M idtertraaden. Hvis Urene gaar rigtigt, og
S tjernerne sidder fast paa Himlen, skal to S tjerner altid
følge efter h inanden med samme Tidsmellemrum . Der
skal altsaa anvendes nøjagtige Ure i Forbindelse med
dette Instrum en t. Dette Forhold h a r altid været en alvor
lig Vanskelighed. P aa Ole Rømers Tid var Penduluret —
opfundet af Hollænderen Christian Huygens — netop
blevet taget i Brug, og det betegnede et mægtigt F rem
skridt, men dog ikke næ r stort nok til den forbedrede
Observationsnøjagtighed. Lige til vor Tid h a r man stadig
ved hyppige H jæ lpeobservationer m aattet bestemme Ure
nes Fejl, der ofte viste sig at optræde lunefuldt. Først de
allersidste Konstruktioner, de saakaldte Shortt-Ure og de
piezoelektriske Kvartsure viser en Gangnøjagtighed, der
kan m aale sig med S tjernehim lens Omdrejning.
Hvis M eridiankikkerten er udstyret med en inddelt Cir
kel, ved hvis Hjælp m an kan angive, hvor højt over Ho
rizonten en S tjerne kulm inerer, kaldes den en »Meridian-
cirkel«, eller et »Passageinstrument«.
Ole Rømer fik hu rtig t Observatoriet i Orden og har
sikkert — h ju lpet af sine Elever — anstillet mange Iag t
tagelser med de nye Instrum en ter, som man ingensteds
havde bedre. Ogsaa paa and re Om raader end netop i Ob
servatoriets Adm inistration mæ rker m an hans ordnende
Haand. Den 18. August 1685 udstedes saaledes en kon
gelig Fo rordning, der forbyder Kalendere indeholdende
astrologiske Spaadomme; dette er sikkert Rømers Værk;
han ønskede, a t A lmanakken kun skulde yde paalidelig
astronom isk Oplysning og intet andet. Ole Rømers Værk
er ogsaa Indførelsen af den gregorianske Kalender her i
Landet i Aaret 1700.
Beregningen af A lmanakken h a r siden denne Tid altid
været kny ttet til Universitetet og for det meste til Ob-