326 / 795
3 1 2
C. Luplau Janssen
ascension. F o raa rsp u n k te t er det Punk t, hvor Solen først
i Tyverne i Marts Maaned — ved F o raa rs jævndøgn —
overskrider Æ kvato r paa Vej fra den sydlige til den n o rd
lige H immelhalvkugle.
Æ kvato realen er en Kikkert, som kan d reje sig om en
Axe, der peger op mod den synlige Himmelpol, og som
desuden k an dreje sig om derpaa vinkelret Axe. Ved
Hjælp af inddelte Cirkler k an m an um iddelbart aflæse
Rectascension og Deklination. Til Bestemmelse af S tjer
nernes P ladser p aa Him len fo retrak Ole Rømer dog den
af ham op fundne M eridiankreds, men Æ kvato realen a n
vendes den Dag i Dag p aa ethvert Observatorium , hvor
de store Iag ttagelsesinstrum enter altid er opstillet som
Æ kvato realer. De inddelte C irkler bruges da til Opsøg
ning af de S tjerner, som m an vil observere.
Til Aflæsning af de inddelte C irkler ind fø rte Rømer en
helt ny Methode, der bruges den Dag i Dag, nem lig Af
læsning ved Hjælp af M ikroskoper.
Rømer forfæ rdigede selv sine In strum en te r; kun de
ra a Dele blev frem stillet af alm indelige H aandvæ rkere,
men selve Sam lingen, Inddelingen a f Cirklerne, Ind sæ t
telse af T raadko rs o. s. v. foretoges af Rømer selv og
han s Elever.
E ndnu et vigtigt In strum en t blev konstrueret af Ole
Rømer, nem lig den saakald te Meridiancirkel, »rota m e
rid iana«. Vi m aa et Øjeblik igen beskæftige os med S tje r
nernes daglige Bevægelse fo r at fo rstaa dette In strum en ts
V irkemaade og fundam en tale Betydning.
Sol, Maane og alle S tjerner synes i Løbet af et Døgn at
beskrive Cirkler med Himmelpolen som Centrum . Vi ser
S tjernerne i sk ra a Retning stige op over den østlige Hori-
zont og n a a højere og hø jere op p aa Himlen, efterhaan -
den som de næ rm er sig Syd. I det Øjeblik, en S tjerne
staar lige i Syd, staa r den saa hø jt som muligt over Hori-
zonten og siges da a t kulm inere. H erefter synker Stjer-