323 / 795
Observatoriet paa Rundetaarn
309
i Paris. Fø rst i 1681 kom han tilbage til København og
overtog Ledelsen af Observatoriet paa Rundetaarn.
Her var der nok at tage fat paa; det hele maatte laves
om fra G runden af. Rømer havde set, hvorledes de nye
Observatorier ude i Eu ropa var indrettet, og desuden var
han ladet med Ideer til nye og geniale Instrum enter. Den
Form , Longomontanus havde givet Observatoriet, var a l
deles ubrugelig p aa Rømers Tid. Med Instrum enterne
stod det lige saa daarligt til, hvorfor Ole Rømer øjeblik
kelig reducerede dem til rene Museumsgenstande.
B randen i 1728 ødelagde totalt hele Ole Rømers Anlæg
paa Rundetaarn , men alligevel ved vi temmelig nø jag
tigt, hvorledes det h a r været indrettet. Ole Rømers Elev
og E fterfø lger Peder Horrebow h a r nemlig i sin Bog »Ba
sis Astronomiæ« (Kbh. 1735) givet en meget indgaaende
Beskrivelse baade af Observatoriet p aa Rundetaarn og
dets nye Instrum en ter, Rømers to private Observatorier,
der til en vis Grad m aa opfattes som F ilialobservatorier
til Hovedobservatoriet paa Rundetaarn, sam t ogsaa Rø
mers Observationsmethoder. Vi finder her ogsaa aftryk t
de eneste af Rømers Observationer, som skaanedes ved
B randen i 1728.
Midt p aa R undetaarns øverste P latfo rm blev der nu
opført en cirkelrund Bygning af Bindingsværk ca. 7 Meter
i Diameter. Den var altsaa noget større i Tvæ rm aal end
den nuvæ rende Observatoriebygning paa Taarnet, men
ikke næ r saa høj. I E tagen nedenunder blev Krypterne
fjernet, hvorved der blev P lads til Arbejdsværelser og
Museum, hvor de gamle Instrum en ter fik P lads sammen
med Tycho Brahes store Himmelglobus og den m indre
Globus, der tidligere er omtalt. Ved denne Lejlighed blev
V indeltrappen foroven i Taarnets Kærne indrettet, saa-
ledes at m an kunde gaa direkte fra Værelserne neden
under og op i Observatoriet. Her opstilledes først to af
Rømer op fundne Instrum en ter, som vi med moderne