321 / 795
Observatoriet paa Rundetaarn
307
Thomas Bartholin, der im idlertid kun fungerede i eet
Aar og ikke er kendt for nogen astronom isk Virksomhed.
Han fik saaledes næppe nogen Indflydelse paa Observa
toriets Indretning. Hans E fterfølger Jørgen F rom (1605
— 1651) fungerede kun i 3 Aar; han havde astronom isk
Uddannelse, men h a r næppe været nogen Forsker af større
Form at.
E fter F rom fulgte Willem Lange (1624— 1682), der
beklædte P rofessoratet i over 30 Aar lige til 1681, da han
blev afløst af Ole Rømer. Under Lange lykkedes det en
delig at fa a det nye Observatorium taget i Brug. Indviel
sen fand t Sted den 1. Juli 1656, men det skulde endnu
vare længe, før U rania virkelig holdt sit Indtog. Lange
var uddanne t som Astronom og h a r udgivet en Række
m athem atiske og astronom iske Smaating og stod i Brev
veksling med Datidens førende Astronomer, men h an var
tillige anvendelig p aa andre Om raader, i 1660 blev h an
udnævnt til Landsdomm er i Jylland, og i 1680 blev h an
Højesteretsdommer. I hele dette T idsrum h a r Lange sam
tidig beklædt Embedet som Universitetsprofessor og Le
der af Observatoriet. V irksomheden — om d e r .d a h a r
været nogen — i dette T idsrum h a r derfor sikkert været
meget ringe. Observatoriets Protokoller brændte i 1728,
saa af dem k an vi ikke erfare noget om Iagttagelsesvirk
somheden p aa R undetaarn i de 25 første Aar af Obser
vatoriets Eksistens, men saa meget er vist, at den ikke
h a r sat sig det ringeste Spor i Astronom iens Historie, der
ellers h a r meget at berette fra dette Tidsrum , hvori b land t
andet Huygens opdagede Saturnringen og den klareste
Saturnm aane.
Langes E fterm and blev Ole Rømer, der som Astronom
sikkert var lige saa frem ragende som Tycho Brahe. N aar
han desuagtet hyppigt sættes p aa en lavere P lads b land t
Astronomiens Stormænd, er det, fordi S tørsteparten af
hans Observationer er gaaet til Grunde, før de var kom-