332 / 795
318
C. Luplau Janssen
sikkert, hvis h an havde givet sig S tunder til næ rm ere at
behandle sine Iagttagelser, have opdaget Aberrationsfæno
menet, der i øvrigt ogsaa er en Konsekvens af Jordens
Banebevægelse om kring Solen.
Der er sikkert af Rømer og hans Elever ophobet store
Mængder af Iagttagelser, men som nævnt, kun T riduum
existerer endnu.
Da Rømer døde i 1710, blev han s E fterfølger Lars
Thom sen Skive (1659— 1711), hvis Navn vi kender fra
A lmanakken. Takket være hans Tegnekunst ved vi, h v o r
ledes Rømers In strum en te r saa ud; det er nem lig Skive,
der h a r tegnet flere af Illu strationerne i Horrebows
Basis Astronomiæ. E fter et Aars F unk tion stid døde h an
og efterfulgtes af den gamle Jørgen Rasch (efter en Art
P rofesso rkonku rrence), der im idlertid døde allerede i
1714. H erefter kom Peder Horrebow (1679— 1764) ta k
ket være personlig Henvendelse til Kongen i Besiddelse
af Embedet. Horrebow var en begavet og energisk Mand;
h an v a r tillige Ole Rømers dygtigste Elev. Horrebow op
fa n d t en fo rtrin lig Methode til Bestemmelse af geografisk
Bredde, hvad der vil sikre han s Navn mod Glemsel. Me-
thoden bruges stadig og bæ rer Horrebows Navn, ligesom
det benyttede A pparat kaldes en Horrebow-Libelle.
Horrebow var saaledes en dygtig Mand, selv om h an
ikke var af Rømers Fo rm at. H an havde store Vanskelig
heder af personlig Art at kæmpe imod; h an døjede sm aa
K aar — h a n havde tyve Børn. E n Episode, der in d tra f i
1744, og som gav Genlyd vidt omkring, kaster sk arp t Lys
over Horrebows kumm erlige Forhold. Horrebow skulde
som Chef fo r Observatoriet udgive A lm anakken og h a v
de været nødt til at indhen te kongelig Resolution om
Paaskedatoen, der dette Aar var tvivlsom. P aa den a n
den Side skulde h a n fo r en fa stsa t Sum lade M athem atik-
professoren Ramus beregne noget af A lm anakkens Stof.
Da Horrebow — som det synes — ikke kunde skaffe