334 / 795
3 2 0
C. Luplau Janssen
1741 om Penge til In strum en te r derved, at T aa rn et
1111
efter Søren Matthiesens Død »atter er komm et i a strono
m isk Brug«.
Under Horrebow ram te den største Ulykke Observa
toriet. Det brænd te den 21. Oktober 1728 samm en med
Universitetsbiblioteket og en stor Del af hele S taden Kø
benhavn, Observatoriet blev to talt ødelagt, de nye In
strum en ter og den historiske In strum en tsam ling og T y
cho Brahes store Himmelglobus gik til Grunde. Værre
var det, at sam tlige Rømers og Horrebows Observationer
bræ nd te op. Det var ikke alene fo r Observatoriet, men
for hele Astronom ien et uerstattelig t Tab. Dette er mere
end en stemningsfuld Nekrolog.
Ved de moderne Undersøgelser er det af Vigtighed at
angive F ixstjernernes F ly tn inger i T idens Løb, deres
Egenbevægelser. Disse sm aa S tørrelser bestemmes ved
Sammenligning mellem P ladser p aa H im len bestem t med
saa store T idsm ellem rum som muligt. Vor ældste Kilde
nu er Jam es Bradleys Katalog fra 1755. Havde vi ejet
Rømers Observationer, vilde vi have kun n e t benytte n ø j
agtige Observationer, der var 60— 70 Aar ældre, hvorved
Nøjagtigheden vilde være blevet kendelig forøget. De b e
varede Rester i T riduum er lige a k k u ra t nok til at fo r
tælle os om den høje Kvalitet af det tab te Materiale.
E fte r B randen kom Observatoriet p aa R undetaa rn a l
drig rigtig m ere p aa Fode igen. Selve Genopbygningen
gik langsom t, og fø rst i Begyndelsen a f 1740’erne var
Observatoriet p aa ny i nogenlunde b ru g b a r Stand. Vi
ved saaledes, at der blev ind fo rsk revet en stor K vadrant
fra Langlois i Paris. Der kom ogsaa E rstatn ing baade
for Meridiancirklen og Urene; det ved vi dels direkte
gennem Beretning om Bevillingen, og dels besidder vi
ogsaa Observationer ud fø rte med disse Instrum en ter.
Horrebow var e fte rhaanden blevet stæ rk t til Aars, sine
sidste Leveaar tilb rag te h an i Sløvhed. Hans Søn Ghri-