315 / 795
Rundetaarn
301
Kongens Mærke, Vest, hvor Kongens Mærke viger et Felt,
og Nord, hvor Kongens Mærke viger to Felter. Snittet i
Nøglekammene er lidt forskelligt, mod Vest det samme
som i Roskildegitrenes Mærke — mon det er hans egen
Haand, der h a r sat de to Splitter med Kryds over, og hans
Værksted de and re Ting?
Sneglehvælvingen slutter med en lodret Mur efter Taar-
nets Radius, og her blev 1697 Ole Rømers Planetmaskine
sat op. Den viste P laneternes Stilling til Jorden efter plet
tychoniske System, med Jorden i Centrum. Maskinen blev
indstillet ved en Række Tandhjulsforbindelser, der skulde
trækkes op ved H aandkraft. Ved B randen 1728 blev det
hele ødelagt, men 1742 istandsat og ændret til det koper
nikanske System, med Solen i Midten. 1928 istandsatte og
fornyede Bertram Larsen den gamle Maskine og tilsatte
et Urværk, som nu sørger for P laneternes Gang.
Den indvendige Side af Kirkens Vestgavl, der kom op
sammen med Taarnet, fortæ ller med en Buefrise vandret
under Bibliothekets Gulv og et P a r tilmurede høje Vin
duer af samme Type som dem i K irkerummet, noget om,
at m an paa et vist T idspunkt, formentlig efter Hans Steen-
winckels Død 1639, h a r taget andre Bestemmelser om sel
ve K irkerummets Udformning — noget man ikke ud over
disse V idnesbyrd ved noget om. Men den Arkitekt, Bla-
zius, som navnlig havde haft sin Virksomhed i Gliick-
stadt, og som nu gjorde Kirken færdig, m aa vist siges at
være en Mand af ringere Aand end sin Forgænger — det
som Christian den 4de ud tryk te ved Sætningen, „han intet
kan tegne saa vel“, men det skulde dog være ham — og til
en større Løn.
R undetaarn h a r nu i 300 Aar med Styrke fortalt Kø
benhavnerne om en evnerig og byggelysten Konge, der
ved sit Styre var en Fo rnyer paa mangfoldige Om raader i
hele sit store Land og ikke m indst inden for de Rammer,