312 / 795
2 9 8
Henning Hansen
om, at 8 å 10 Mand med H jæ lpere h a r kunnet rejse Taar-
net, men m an ved ikke rigtigt, hvor h a a rd t de tog fat den
gang, selv om A rbejdstiden var fra Solens Opgang til dens
Nedgang, og blaa Mandage er ikke nogen ny Opfindelse.
Der h a r været Vanskeligheder med at m ure i Lod; Lod
bræ t, som vi nu h a r det, kendte m an ikke. T aarnet hæ lder
ca. 40 cm ud over Købmagergade — det er ikke alene
Pisa, som h a r sit skæve T aa rn — og Bagsiden med K irke
gavlen er ikke helt lodret til samme Side. D iametren
foroven er saaledes noget større end ved Grunden og h a r
saaledes heller ikke den samme nøjagtige Cirkel, man
begyndte med forneden, men det er et veludført Arbejde,
og Sneglehvælvingen staar overordentlig smukt, skønt
Mærkerne fra Skabelonen, den er m uret over, endnu af
og til kan ses.
Mellem Cylinder og Ydermur er ud for hver P ilaster i
Rampen ind lag t smedede Je rn an k re for at holde det hele
sammen. Det er et sm ukt og velbetænkt Stykke Arbejde,
vel lavet i Holmens Smedje. De er samlede af tre S tyk
ker, saa delvis Fornyelse kan finde Sted, og mødes to og
to om en fælles Ankerstok i Cylindermuren.
Ved Istandsæ ttelsen i 1920 fand t m an i den sydlige
Mur Nødtørftsrum med Rørledning — m u ret Kanal —
ned til en Grube under Gulvet um iddelbart til hø jre for
Indgangen.
Opgangen til Taarnets P latfo rm h a r fundet Sted fra den
F lade, hvor Sneglegangen ophører, og er sket ad en lille
V indeltrappe i Ydermuren ind over Kirkens Bygning.
Hele Udkragningen h a r hvilet paa 3 Granitkonsoller, som
endnu findes paa deres Sted og kan ses fra Kirkeloftet.
Det Stykke k rumm e Jerng itter, som h a r om sluttet denne
T rappes Udmunding foroven i Forbindelse med Taarnets
Rækværk, findes endnu p aa Nationalmuseet og stod der
i mange Aar i den gam le Have.
Po rtalen ud mod Købmagergade, som er ringere Ar