39 / 795
Christian IV’s Bryghus
25
deling. Som tredje Bevis kan fremføres en stor, meget
ilad Bueaabning, vi fremdrog i det nu gennembrudte Ho
vedskillerum; Aabningen synes at have sat de to lave
Underetager i Forbindelse med hinanden gennem Hoved
skillerummet. Buen er 51 cm tyk.
Hvælvingerne i den nordøstre Del af Bryghuset fore
kommer mig at gøre det ældste Indtryk. De kan kaldes
Tøndehvælvinger med Kapper for Vinduer og Nicher.
Maaske er de fra 1606—07, da Skansen opførtes. I det
sydvestre Rum er der en anden og tredie Form paa Hvæl
vinger; der findes regelmæssige Krydshvælvinger i to
Former; den yngste med ca. 24 cm brede Ribber, der
sammen med Gjordbuerne er tilsat mange smaa gule
Sten, kan være udført efter sidste Brand i 1767. De ældre
Krydshvælvinger i det sydvestre Rum kan være fra
1618—20, men er antagelig udført efter Branden 1632.
I den nordre udvendige Facade af Flankemuren ses
to store Buer, muret med meget tykke Mursten. De flade
Buer kan have dannet Afslutningen paa de to indre
Skydestillinger i øverste Afdeling af Stueetagen, der tid
ligere er omtalt. I vestre Flankemur — mod Byen —
ses ogsaa udvendigt to noget lignende Buer i den ellers
saa stærkt ombyggede Mur. (Tre noget tilsvarende Buer
findes paa Nordsiden i Bastionen Frederik III paa Kron
borg)1). De to Buer i Bryghusets Vestmur svarer ikke
til det nuværende Hvælvingssystem indenfor, som jeg
ogsaa af andre Grunde formener, er senere opmuret. De
to Buers Plads i vestre Flankemur lader, som General
Ramsing har gjort mig opmærksom paa, antage, at den
Kurtinemur, der har strakt sig ned mod den gamle
I Albrecht Diirers Befæstningskunst er vist noget tilsvarende-
store Buer i de ydre runde Bastionsmure, han arbejdede med. Hos
Dürer forstaar jeg nærmest Buerne som en Konstruktion til at for
stærke Muren med. Se W ilhelm W aetzoldt: Dürers B efestigungs
lehre, 1916.