45 / 795
Store Bededags 250 Aars Jubilæum
3 1
skellige Bededage, men de var ikke fastliggende, og deres
Placering bestemtes Aar for Aar; de gik helt tilbage til
den katolske Tid, hvor der fandtes en Mængde Faste-,
Bede- og Helligdage. En Del af disse forsvandt ved Re
formationens Indførelse i 1536, en Del bibeholdtes, og
senere kom nye til for længere frem i Tiden at blive op
hævet.
Saaledes paalagde
Christian den Tredie
ved Forord
ningen af 2. Juli 15461) Biskopperne, at de i deres Stif
ter skulde lade afholde Bededage, da han havde erfaret,
at „den menige Christenheds Arvefjende, Paven, og hans
Anhang“ vilde „indfalde udi Tyskland og andensteds,
hvor Guds klare og rene Ord prædikes“ og det „med
Sværd og Blodstyrtning nederlægge“.
Den 13. Oktober 15512) byder Kongen, at der skal
afholdes 3 Bededage „med Fasten, Messe og Litanie-
prædiken Mandag, Tirsdag og Onsdag efter S. Andreas
Apostoli Dag nu næstkommende“ (30. November).
Frederik den Anden
udsendte den 3. December 15803)
et Missiv til Stiftslensmændene om, at der ikke maa hol
des Ting eller anden Stævne paa de nu tilstundende Be
dedage „mandagen, tisdagen och ottensedagen epter
dominicum oculi4), som er dend 27 og 28 februarii oc
dend første martii først kommendis“ (d. v. s. i 1581).
Saavel
Christian den Fjerde
som
Frederik den Tredie
bibeholder aarlige Bededage, men under sidstnævnte
Konge kommer der en ny til ved Forordningen af 9.
Januar 16615), efter hvilken der aarlig hver 11. Februar
4) H.. F. Rørdam „Danske K irkelove“ I, Kbhvn. 1883, S. 244.
2) fornævnte Værk, S. 317.
3) V. A. Secher „Forordninger 1558— 1660“, II, S. 177.
4) d. v. s. 3. Søndag i Fasten.
5) H. F. Rørdam „Danske K irkelove“ III, S. 425. — Kbh. Diplom .
V, S. 695. — Forordningen meddeltes Biskop Hans Svane under 18.
Januar.