49 / 795
Store Bededags 250 Aars Jubilæum
35
holdsvis tidligt paa Aaret, saaledes at der mellem Pinse
og Jul ikke er en eneste Helligdag med Undtagelse af
Grundlovsdagen
den 5. Juni, men denne (ikke kirkelige)
kan kun regnes for en halv Helligdag, da den officielt
først tager sin Begyndelse Kl. 12 Middag.
Hvad vilde der være til Hinder for, at man nu ved 250
Aarsdagen for Indførelsen af Store Bededag benyttede
Anledningen til at flytte denne Dag til et senere Tids
punk t af Aaret, f. Eks. til den 2. eller 3. Fredag i Sep
tember?
Fra kirkelig Side skulde der vel neppe kunne rejses
nogen plausibel Indvending mod en saadan Omflytning,
thi der er jo ikke til Store Bededag knyttet nogen som
helst Ihukommelse af en eller anden Begivenhed inden
for Kirken, saaledes som Tilfældet er med de kirkelige
Højtider.
Store Bededag er blevet til ved et kongeligt Bud i 1686
og er udsprunget af Datidens tilvante Bods- og Bede
dage, der atter hidrørte fra de Tider, da „Kirken“ var
den altherskende, og da religiøse Skrifter og en eller
anden gammel Krønikebog saa at sige var Folks eneste
aandelige Føde.
Tiderne har nu forandret sig, det daglige Arbejde er
langt mere koncentreret og Tempoet sat betydeligt op
siden Christian den Femtes Dage, men der er Trang til
en Helligdag, en Hviledag, imellem Pinse og Jul, og der
for er det paa Tide, at Store Bededag flyttes til den sid
ste Halvdel af Aaret.
Store Bededagsaften vil selvfølgelig da ligeledes kom
me til at holde Flyttedag, men denne Aften har for
længst ophørt at spille nogen stor Bolle for København,
efter at Byen for ca. 60 Aar siden sprængte sin Inde
lukkethed, da Voldene faldt. Hvordan Forholdene er i
Landets øvrige Købstæder, tør jeg ikke udtale mig om.
Dengang Voldene endnu eksisterede i al deres gamle,