4 0
Carl C. Christensen
port, og paa Christianshavns Vold hører de Spadserende
nu paa det pragtfulde Klokkespil fra Vor Frelsers Kirke,
naar dets rungende Toner lyder ud over Christian den
Fjerdes gamle Bydel.
I gamle Dage var Christianshavns Vold som en Stifbro-
der til den anden Vold, hvortil alle søgte, men den 7.
Maj 1857 bragte „Flyveposten“ under Overskriften
„Klokkeringning!“ et Forslag om at forlægge Promene-
ringen Store Bededagsaften til Christianshavns Vold, og
Grunden hertil var — skrev Bladet —, at Selskabet paa
den anden Vold „har været blandet i saa foruroligende
Grad, at den mere dannede Klasse af denne Grund har
maattet renoncere paa Klokkeringningen“.
Et Minde fra „de gode gamle Tider“ hænger i en af
Salene i „Kunstmuseet“, hvor det altid vækker en vis
Opmærksomhed ved sit hyggelige Emne. Det er den døv
stumme Maler
A. H. Hunæus
' store Maleri „
Paa Køben
havns Vold Aftenen før Store Bededag“.
Noget Kunst
værk er det ikke; der er noget stift og opstillet over Fi
gurerne, men Billedet har en vis gammeldags Charme,
der bevirker, at man, trods dets Mangler, synes om det,
og desuden ha r det ikke ringe kulturhistorisk Interesse.
Hunæus
udstillede Billedet paa Charlottenborg-Udstil-
lingen i 1862, hvor det dog ikke fandt nogen Køber; da
Kunstneren døde i 1866, solgtes det ved Auktionen efter
ham for 100 Rdlr. til Musik- og Malerihandler
Julius
Cohen1),
som udstillede det i sit Forretningslokale paa
Amagertorv No. 21, hvor det vakte mere Opmærksom
hed end i sin Tid paa Charlottenborg. Da det var udstil
let her, kaldte
Erik Bøgh
det i sin Anmeldelse2) „et spe
cifik københavnsk Genrebillede------------- nær ved Græn
sen af Portrætmaleriet“ , og dette er ganske korrekt, thi
1) Carl Reitzel „Fortegnelse over Arbejder paa . . . . Charlot-
tenborg-Udstillinger“, Kbhvn. 1883.
2) „Folkets Avis“ den 21. Maj 1862, S. 2 i „Dit og Dat“.




