59 / 795
Konservering af Haandskrifter
45
ver stor Taalmodighed og megen Indsigt. Den uerfarne
kan paa dette Felt gøre ubodelig Skade. Fælles for de
forskellige Landes Statsarkiver er Forsigtighed og Til
bageholdenhed over for Kemikalier, hvis Virkning i det
lange Løb man ikke kender.
Det er ikke faa Penge, det koster de forskellige Lande
at udbedre de mest medtagne Haandskrifter. Dog kan
det være farligt at slaa sig til Ro med, at Pergamenterne
ligger godt gemt ned i Montrer og Skuffer, thi et Per
gament, hvor en Svampedannelse har begyndt sit An
greb, vil uvægerlig gaa til Grunde, om der intet gøres.
Det er ikke morsomt at faa fat i et Pergament, hvor Ini
tialer og Skrift er ødelagt af Svamp, naar man véd, at
det kunde have været reddet, om det var taget under
Behandling 25—50 Aar tilbage i Tiden.
Haandskrifterne og det forskellige Materiale, de er
skrevet paa gennem Tiderne, gør det nødvendigt at ind
rette Konserveringsmetoderne derefter.
Papyruskonservering.
De ældste Haandskrifter, man har, er skrevet paa Bla
de fremstillet af Papyrusplantens Stængel. Disse Papyri
var saa godt som alle i Rulleform. Helt tilbage til ca. 3
Aartusinder f. Chr. anvendte man dette Skrivemateriale.
Disse Haandskrifter i Rulleform af et let forgængeligt
Stof, tilmed vanskeligt at have med at gøre, fortrænges
i det 4. Aarh. efter Chr. af Pergamentet. Med Pergamen
tet forsvinder efterhaanden Rulleformen, og vi gaar over
til vor nuværende Form (Codexformen). Pergamentet
med dets store Styrke og Holdbarhed gik hurtig sin Sejrs
gang. Til vigtige Akter ha r man anvendt det helt op til
vore Dage.
For at kunne konservere Brudstykker af de gamle
Papyri har man anvendt en Metode, som kaldes Glas
konservering. Da jeg ikke selv er Ekspert paa dette Om-