60 / 795
46
N iels Gårtig
raade, bliver dette Afsnit kun en Beretning fra et Be
søg hos Papyruskonserveringens første Mand, Dr. Hugo
Ibscher i Berlin. Dr. Ibscher er paa dette Omraade et
Geni, hvis Lige ikke findes. Faa er de Kulturlande i
Europa, hvor Dr. Ibscher ikke har været tilkaldt for at
udføre vanskelige Konserveringsarbejder. Ogsaa i Dan
mark har vi anvendt Dr. Ibscher ved Restaurering af
de gamle Avesta-Haandskrifter paa Universitetsbibliote
ket i København. Et Besøg hos Dr. Ibscher i Musæet ved
Kupfergraben i Berlin giver først rigtig Indtryk af, hvor
fremragende han er som Konservator. Af Ibschers Løbe
bane ser man allerede, at han er uden for det alminde
lige; han begyndte som Bogbinderlærling, blev udlært
og arbejdede væsentlig ved Konserveringsarbejder. Faa
Aar senere blev han udnævnt til Konservator og 1926 til
Æresdoktor ved Universitetet i Hamborg. Talrige er de
Paaskønnelser, han ha r modtaget fra forskellige Lande.
Ibschers sjældne Evne til at finde et nok saa lille Brud
stykkes Plads er enestaaende, selv om han nok med
Aarene ha r erhvervet sig et ikke ringe Kendskab til Old-
sprogene. Det er ganske særlig de gamle Papyri, der ha r
hans Interesse. Konserveringen sker paa den Maade, at
man paa en Glasplade samler de ofte mange smaa bitte
Stykker, et gammelt Papyrus bestaar af. Med en Pincet
samler man det hele, saa det passer nøjagtig sammen.
Dette er lettere sagt end gjort. Det kan ofte tage flere
Dage blot at finde et enkelt lille Stykkes rigtige Plads.
Den dygtige Konservator skal helst af disse Stumpers
Fibre og Kanter kunne se, hvordan de hører sammen.
Naar det hele er renset og vel anbragt paa Plads, alle
Folder og Rynker glattet ud, lægger man en Glasplade
af nøjagtig samme Format oven paa Papyrusskriftet.
Derefter strimles de to Plader stramt og fast sammen
med en Strimmel Lærred eller Shirting. Det er af stor
Vigtighed, at de to Plader slutter lufttæt sammen, der-