57 / 795
Store Bededags 250 Aars Jubilæum
43
og først da Musikhandler
Julius Cohen
satte det til Salg
i sit Forretningsvindu paa Amagertorv, opdagede Rich
ter Billedets Eksistens, og da hverken han eller hans
Hustru ønskede, at hendes Portrætbillede sammen med
en fremmed Herre under Armen, skulde komme paa
andre Hænder, købte han det store Billede af Cohen;
efter Familietraditionen skal han have givet 800 Rdlr.
for det.
I mange Aar indtog Billedet en Hædersplads i Richters
Villa Calunda
i Frederiksberg Alle, Hjørnet af Nyvej, og
da Enkefru Wilhelmine Richter1) døde, havde hun be
stemt i sit Testamente, at hendes Arvinger skulde trække
Lod om Billedet, og at den, der blev den heldige, skulde
skænke det til Kunstmuseet, hvor det nu hænger som
et smukt Minde om den gamle Vold.
Hunæus’ Maleri fra 1862, der jo er mangfoldiggjort
som Litografi, genopstod i 1935 lyslevende for os paa
Apolloteatret
i
„Apollo-Revyen 1935“,
hvor 2. Akts 1.
Sketch hed
„Store Bededags Aften paa Volden“.
Efter en
kort Dialog mellem „En god Borger“ (Carl Alstrup) og
„En god lille Pige“ (Karen Meyer) i Dragter fra 1860-
erne, gled Bagtæppet tilside, og som Tableau vivant saas
da Hunæus’ Maleri som en nøje Kopi af dette. Idéen var
morsomt udtænkt, og Figurernes Gruppering, Dragter
etc. i nøje Overensstemmelse med Originalen, saa Hu
næus maa have frydet sig i sit Elysium over, at hans
Billede fra den gamle, bestandig borgerlige og saa inder
lig hyggelige Tid kunde genkalde Fortiden for Nutiden.
1) Fru Richter, der var født Schwartz, var for øvrigt Kusine til
den danske Casinoskuespillerinde Fru Thora Schwartz-Nielsen.