38
Carl C. Christensen
at drikke The og spise „varme Hveder“ til. Man ha r in
gen antagelig Forklaring paa, hvorfra denne Skik stam
mer, men den eksisterer endnu den Dag i Dag, ligesom
man Fastelavnsmandag spiser mere eller mindre haarde
flækkede Strutter eller Fastekringler.
Som foran bemærket, findes i Bededagsloven den Be
stemmelse, at paa Aftenen før skulde Kl.
6
„alle Boeder
hvor nogen slags Vahre ... sælges, strax ... tilluk
kes“, og som Følge deraf blev Bagerbutikkerne ligeledes
lukket ved den Tid, og Bagersvendene maatte ophøre
med Arbejdet, som de ellers skulde vedblive med om
Natten.
Det er dette, der danner Grundlaget for Handlingen i
den morsomme lille Farce „Store Bededagsaften“, hvor
en Enkemadam har udlejet et af sine Værelser til to
Personer, en Bagersvend, der kun er der om Dagen, og
en Syjomfru, der kun er der om Natten. Paa denne Maade
faar Madammen selvfølgelig dobbelt Leje, thi ingen af
hendes Lejere aner noget om hendes Finansoperation,
og Forviklingen sker paa selve Store Bededagsaften, da
begge hendes Lejere paa en Gang er hjemme, men alt
ender i Fryd og Gammen med Forlovelse mellem de to
Lejere. Det er i denne Farce1), at Bagersvenden synger
den siden da jævnligt citerede Strofe:
x) „Store B ededagsaften“, der opførtes 1. Gang paa Folketeatret
den 16. Januar 1864, er af Etatsraad, F inanskasserer Carl Jansen,
og den daværende, fortrinlige Rollebesætning udgjordes af Fru
Lange (alias Julie Lumbye Lange Hansen), Frederik Madsen og
Fru Louise Holst. Farcen er ikke et originalt Arbejde, men er en
morsom lokaliseret B earbejdelse af den franske Forfatter Labiches
og dennes Medarbejder Lefrancs Vaudeville „Frisette“ (Eugène La
biche „Théâtre com plet“, III, Paris 1879, S. 212), opført 1. Gang
i Paris paa „Théâtre du Palais Royal“ den 28. April 1846. Den
franske Original har 4 Personer, a f hvilke den ene er usynlig, men
deltager i Dialogen, hvorimod den danske Bearbejdelse har 3 Per
soner.




