47 / 795
Store Bededags 250 Aars Jubilæum
33
Ligeledes hedder det i Loven:
„Og skal alle Kgl. Undersaatter ædruelig, skikkelig og
betimelig komme til Kirken paa denne Bede-Dag, samt
faste, indtil alle Tienesterne ere forrettede, og entholde
sig fra al Arbeide, Reiser (Posten alene undtagen), samt
Spil, Leeg, Dobbel og anden verdslig Forfængelighed. Til
hvilken Ende ... forbydes, udi alle Ordinarier, Pensioner,
Herberger og Vertshuse eller Kroer, paa Landet saavel-
som i Kiøbstæderne, Mad eller Drikke, førend al Guds
tjeneste ... fuldkommen er forrettet, nogen i hvem det
og være kan, at give eller skaffe, de Syge og Svage und
tagne“ .
Ved denne Forordning glider de tidligere Bededage
automatisk ud, og der bliver fremtidig kun den ene, Store
Bededag, som den kaldtes, og Taksigelsesdagen af 1661.
Bededagen bliver dog, paa Grund af Befolkningens Ulyst
til at overholde den, yderligere indskærpet ved to paa
følgende Forordninger af 11. April 17021) og 10. April
17312).
Dog kom der endnu en Bededag til ved Forordningen
af 14. September 17313), ved hvilken der for København
alene paabødes „en Bede-Dags og Taksigelse Fæsts Hol-
delse ... aarligen den 23. Octobris“ til Erindring om den
store Bybrand i Dagene 20.—23. Oktober 17284). De
danske Helligdage var paa det Tidspunkt 21, hvortil
kommer de Søndage, der ikke hører ind under de 3
Hovedhøjtider, saaledes at de samlede Helligdage blev
ca. 70 eller godt Vs af Aaret.
Da
Struensee
bliver Statsminister, reducerer han disse
4) Frederik den Fjerdes Forord. 1702—03, S. 48.
2) Christian den Sjettes Forord. 1731—32, S. 28.
3) sammesteds, S. 71.
4) Ophævedes ved Forord, af 26. Oktober 1770.