53 / 795
Store Bededags 250 Aars Jubilæum
39
„Gamle Minder — Klokkeklang —
lyder mig i Møde,
og jeg mindes sidste Gang
disse Klokker løde“.
Da Københavns Volde blev raseret, og Boulevarderne
blev anlagt paa Tomterne, mente man, at den gamle Tra
dition fra Store Bededagsaften vilde blive overført til
Boulevarderne, men det holdt ikke Stik, thi der kom
ingen Spadserende den Aften; derimod blev den tradi
tionelle Spadsering forlagt til Langelinie, hvor man
kunde høre Klokkeringningen fra Citadelskirken.
Langelinie var ikke noget helt ideelt Sted at holde
Store Bededagsaften paa; dels var der for koldt med
Blæst fra Søen, og dels var der for snæver Plads, saa
den store Menneskesværm kørte til Tider fuldstændig
fast og kunde hverken komme frem eller tilbage, men
de Promenerende tog Situationen med største Ro, fandt
sig i Skæbnens Tilskikkelser og frøs efter Noder, men
med Anstand.
Trods dette, vedblev man dog med den traditionelle
Promenade, og efter at Langelinie blev udvidet og for
længet, er Forholdene blevet betydelig bedre, ligesom der
ogsaa er sørget for en saa god Attraktion som Studenter
sang herude denne Aften.
Langelinie fik dog for 19 Aar siden en Konkurrent til
sin Store Bededagsaften, da Christianshavns Vold var
blevet istandsat (hvilket den i en Aarrække havde trængt
til) paa Initiativ af Løjtnant Grosserer
Christian Holm
,
og
paa selve Store Bededagsaften 1916 aabnedes den re
staurerede Del (den nordlige) af Volden for Publikum
med en lille Festivitet. Siden da har Christianshavns
Vold været den ene af de to Arvtagere efter Traditionen
fra den længst nedlagte Vold mellem Langebro og Øster