48 / 795
3 4
Carl C. Christensen
ved Forordningen af den 26. Oktober 17701) „angaaende
nogle af de anordnede Fest- og Hellige-Dage, deels at
afskaffe, deels at henlægge til de næstpaafølgende Søn
dage“, nemlig: den 3die Festdag af de 3 store Højtider
Jul, Paaske og Pinse, Hellig 3 Kongers Dag, Mariæ Ren
selsesdag, St. Hansdag, Mariæ Besøgelsesdag, Mikkels
dag og Alle Helgensdag; samtidig ophævedes den for Kø
benhavn anordnede Taksigelsesfest den 23. Oktober.
Det er denne
Struensees
Ophævelse af en halv Snes
Helligdage, som i Tidernes Løb har givet Anledning til
Postulatet om, at han sammendrog flere Helligdage til
en: Store Bededag.
I vort Naboland
Sverrig
har man ligeledes Bededage,
Bondagar,
som de kaldes, af hvilke der siden 1676 stedse
har været 4 aarlig. Disse er dog ikke, som i Danmark,
beregnet efter en vis Regel, men fastsættes af Regeringen
inden hvert Aars Begyndelse ved den saakaldte „Bon
dagsplakaten“.
For
Tysklands
Vedkommende er Forholdet anderle
des, thi der fastsatte i 1892 den preussiske General-
synode, at Onsdagen før „Totensonntag“ (d. v. s. den
sidste Trinitatis Søndag) skulde være
Buss- und Bettag.
Den tyske Bededag er altsaa varierende, ligesom den dan
ske, men hin retter sig efter, hvor mange Søndage efter
Trinitatis der er det paagældende Aar, og disse varierer
fra 24 til 27 i Antal. I 1935 var saaledes Buss- und
Bettag den 20. November, medens den i 1936 bliver den
18. November. I Sydtyskland fejres Søndagen Invo-
cavit2) som Buss- und Bettag.
Den danske
Store Bededag
falder i Modsætning til de
svenske
Bondagar
og den tyske
Buss- und Bettag
for
1) Christian den Syvendes Forord. 1770, S. 165.
2) 1. Søndag i Fasten; Navnet er Begyndelsesordet af en af de
Davids Salmer, som Pave Gregor dannede til Indledning af Guds
tjenesten.