51 / 795
Store Bededags 250 Aars Jubilæum
3 7
„Naa da — ja, saa var der Eet,
Jeg endnu af Jer gad vide,
Tante siger, dette Skridt
Bør man tænke paa itide.
Troer I, jeg bli’er gift iaar?
— „Ingenlunde! Ingenlunde!“
Kan I da mig sige, naar?
— „Ingenlunde! Ingenlunde!““
Den i sin Tid saa kendte, men nu næsten forglemte
Poet,
Valdemar Korfitzen,
har ligeledes skildretVold-
promenaden, og i Digtet „Store Bededagsaftenpaa Vol
den“1) siger han:
„Hør Klokkerne klemte! den varslende Røst
Lyder ud over Staden.
Der er Støj og Alarm og Liv og Lyst
Og Tummel og Vrimmel paa Gaden.
Paa Volden er der trykt og tæt
Med alle Slags Personer,
De unge Løver svæve let
Imellem graa Matroner,
De unge Damer nikke mildt
Til Venner og Bekj endte,
Og Blikket er just ikke spildt
Paa dem, som de det sendte.
Og Volden rundt, det skulle vi,
Og Theen venter nede
Hist i Familiens Skjød med de
Bekjendte varme „Hvede“ .“
Det hørte nemlig med til Traditionen, at man, naar
Kirkeklokkerne var forstummet Kl. 7, hastede hjem for
-1) V. Korfitzen „Esprit de Valdemar“, Kbhvn. 1866, S. 224.