Konservering af Haandskrifter
49
pensle Diplomet med Pergamentlim, det er en særlig
Lim, hvis kemiske Indhold hidrører fra Vatikaner-Labo-
ratoriet. Dog har vi paa Landsarkivets Værksted tilsat
Opløsningen Borsyre og Formalin for at forhøje dens
konserverende Virkning. Det har sin Betydning, da vore
Pergamenter her i Norden har været langt mere udsat
for Fugtighed end Pergamenterne fra sydligere liggende
Landes Arkiver.
I Tilfælde af mindre Brud og Bifter bør man altid ud
bedre disse med Pergament. Til svære Pergamentsider
og Diplomer anvender man Kalvepergament, og til min
dre Skader vil Gede- eller Faarepergament være fuldt ud
tilstrækkeligt. Som Bindestof bruger man den ovenfor
omtalte Pergamentlim, aldrig almindelig Lim eller Kli
ster. Skal man nu indsætte en Lap, lægger man først
Lappen under det ødelagte Omraade, med en Blyant
trækker man en fin Linie i Omraadets Kant, saaledes at
det aftegnes paa den underliggende Lap. Derefter skær
fes Lappen ganske tyndt ud i Kanten og paaklæbes Ste
det, hvor den skal være, dog saaledes, at den ikke gaar
over mere end ca. 2 mm af den overklæbede Kant. Paa
Diplomer, der ikke er alt for muldnede, kan man ogsaa
gøre det paa den Maade, at man blot smører Pergament
lim paa Kanten af Riften, lægger Lappen over og senere,
naar det er tørt, skærfer det overflødige bort. Naar et
saadan udbedret Diplom i halvtør Tilstand bliver pres
set godt mellem to Zinkplader, kan man næsten ikke
se Lappen, men det fordrer en øvet Haand at udføre
saadanne Arbejder.
Det var altsammen lettere Arbejder. Anderledes stiller
Sagen sig, naar man staar over for et Diplom, der er
saa ødelagt, at en Udbedring af de enkelte Steder ikke
saa let lader sig gøre. Nogle Steder i Udlandet bruger
man at klæbe Lærred paa Bagsiden af Pergamentet. Mån
tager det skrøbelige Diplom og lægger det i en Bakke




