TIVOL I , KONGENS KLUB OG
GARTNER HANSEN.
Af OTTO SMITH.
G
eorg Carstensens erobring af en del af det hidtil så
strængt afspærrede fæstningsterrain rund t om
Danmarks hovedstad for. der at opføre et forlystelses
etablissement „Tivoli“ i smag med, hvad der fandtes
rund t om i andre europæiske byer, er tidligere billedligt
blevet betegnet som „den første bresche i Københavns
befæstning“ (Ginderup i 1893), ligesom der i den gamle
Tivoli-vise står, at han „fik sgu dog Gouvernøren til at
lukke Bastionen op“. Hvor godt det end lyder — så vist
som en bresche i noget gammelt til fordel for noget ungt,
sundt og fornøjeligt altid klinger som en fanfare — er
det dog ikke helt rigtigt. Det var kun fæstningens uden
værker, der blev erobret af den forhenværende løjtnant
i livjægerne.
København lå endnu på den tid, i 1840’erne, gemt bag
sine fæstningsværker, der bestod af en kraftig jordvold
med fremspringende bastioner og med en foran volden
liggende dyb voldgrav. Ved foden af volden løb der en
gang langs graven, og en lignende gang (den dækkede
vej) fandtes også på gravens anden side. Op over denne
sidste hævede terrainet sig atter noget og skrånede der
efter jævnt udefter, det såkaldte glacis. Når Nystrøm i
dette tidsskrifts 2. bind skriver, at Carstensen ansøgte




