75 / 795
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen
61
kollegiet ganske taget ingeniørkorpsets indstilling til
rettesnor, og de synspunkter, som fremsattes i denne,
måtte også siges at være vel underbyggede. Man henviste
først til Kongens Klub, hvis rettigheder var langt færre
end Tivolis i retning af at opføre bygninger og anlægge
haver, og Tivoli havde endog den stærkt attråede ret til
bådehold på stadsgraven samt arrangerede alt dette i
erhvervsmæssigt øjemed. Når Kongens Klub skulde be
tale 72 kr. i leje pr. td. land, skulde Tivoli dog ikke be
tale mindre, og da dets areal på glaciet og i „den bedækte
vej“ var
8
% td. land, måtte 630 rdlr. årlig leje, der sva
rede til den af kongen selv approberede afgift for Kon
gens Klub til 4 % af arealværdien, ansat til 1800 rdlr.
pr. td. land, siges at være meget human, ikke mindst,
da den anslåede kapitalværdi af jorden var meget lavt
sat. Desuden var samme afgift blevet lagt til grund for
gartner Hansens lejemål ved Nørreport, som jo også
havde fået kongelig approbation.
Sagen havde også bevirket, at ingeniørkorpset havde
sat sig i bevægelse for nøjere at få oplysning om de
gængse priser på de jorder i fæstningens nærhed, som
måtte siges at være af lignende kvalitet og beliggenhed,
som det areal, Tivoli havde fået indrømmet. Det viste sig
herved, at der af en jordlod på denne side af Set. Jørgens
sø ved Ladegårdsvejen, som en gartner havde lejet af
magistraten, svaredes årligt
20
tdr. byg pr. td. land efter
kapitelstaksten, eller ca. 90 rdlr., medens der for en jord
lod ved Jagtvejen uden for fæstningens demarkations
linie, som en gartner Sørensen havde lejet af magistra
ten, svaredes 10 tdr. byg pr. td. land, eller ca. 45 rdlr.
Jo nærmere jorderne lå fæstningslinien, des dyrere var
de altså — og des mere værdifulde var de naturligvis
også for Tivoli, hvad man dog ikke udtalte direkte. Men
man var gået videre i undersøgelserne og havde konsta
teret, at vandkommissionen året forud havde betalt 1500