77 / 795
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen
6 3
Der er ingen tvivl om, at Christian VIII stadig så med
velvilje på Carstensens Sommertivoli, og at han også i
dette tilfælde gerne havde hjulpet det; men argumenter
ne derimod var åbenbart for stærke. Embedsmændenes
detaillerede redegørelse, som også for konsekvensernes
skyld måtte tages til følge, hvis ikke staten skulde lide
direkte tab i forhold til kommunen, var en mur, som end
ikke den enevældige konge formåede at bryde igennem.
At der søgtes udveje dertil, er ganske øjensynligt, thi
der gik endnu et halvt år, inden der forelå kongelig re
solution i spørgsmålet. Carstensen fik
ikke
lov til at
nøjes med de tidligere 181 rdlr. i årlig afgift, men den
forlangte sum af 630 nedsattes dog med en fjerdedel til
4 7 2 rdlr., en forskel, der ikke kunde komme til at
spille nogen særlig rolle på Tivolis budget selv i de før
ste vanskelige år.
At myndighederne ikke havde taget fejl ved at holde
igen over for invasionen på fæstningsområdet, gav den
følgende tid gode beviser på. Dels opskræmtes fæstnin
gens gouvernement i april 1847 ved at opdage, at gartner
Hansens blomsterhus også var beregnet på, at en natte
vagt skulde logere deri, hvad man fandt meget betæn
keligt for ordenens opretholdelse, en betænkelighed, som
dog ikke deltes af de øvrige militære myndigheder, så
at gartneren virkelig opnåede approbation på de anlægs-
og bygningsplaner, han havde indsendt. Dels begyndte
andre ansøgninger at vise sig generende. Det skal blot
anføres, at en barber Walter samme sommer ønskede at
opføre en træbarak til sin virksomhed på Esplanaden
hen mod Toldbodporten, men naturligvis fik afslag der-
paa.
Noget anderledes stillede det sig, da samtidig blom
ster- og vatfabrikør Philip Fischer anmodede om at få
overladt et jordareal øst for Tivoli uden for Rysenstens
lunette, hvorpå han havde i sinde at anlægge en mor-