83 / 795
SMAASTYKKER.
1. Esplanaden ved Kastellet.
E t 1 5 0 A a r s M i n d e .
Da Kastellet („Citadellet Frederikshavn“ ) blev anlagt
straks efter Svenskekrigen 1657—60, fik det Front ikke
alene mod Søen og udefter, men ogsaa mod Kjøbenhavn.
I det følgende Hundredaar skød Byen sig efterhaanden
saa langt frem mod Nord, at 1780 var her kun Kastel
lets Glacis mod Byen og et lille Omraade sydligere ube
bygget. Kjøbenhavnernes Adgang til at trække Vejret
uden for det snævre Byomraade var indskrænket til en
Del af nuværende Kongens Have og en Tur paa Voldene
•— hvor de iøvrigt ikke var velset — men fra 1785 fik
de yderligere Esplanaden, hvad de kunde takke General
Heinr. Wilhelm v. Huth
for.
Denne mærkelige Mand, der var født Sachser, havde
dengang været omtrent en Snes Aar i Danmark, hvor
han blev General af Infanteriet, Chef for Artillerikorpset
og Ingeniørkorpset, Leder af Vejvæsenet i Danmark,
Norge og Hertugdømmerne, Leder af Statens Bygnings
væsen, af Norges geografiske Opmaaling osv. Han var
Kronprins Frederiks (Frederik VI) Lærer i Krigskunst
og blev dennes tro, kloge og uegennyttige Raadgiver,
Geheime-Statsminister, Ridder af Elefanten og døde 1806,
89 Aar gammel. Han udvirkede 1781 en kongelig Ordre
om, at „den mellem Citadellet Frederikshavn og Kjøben
havns Toldbod samt Vejen dertil“ (Toldbodvejen) lig
gende Strækning maatte „til Ziir for Staden og Fornøj
else for dens Indvaanere beplantes med Træer og ind
Nærværende Arlikel indkom til Redaktionen, inden Oversergent
Victor K rohns Artikel om samme Emne i „H istoriske Meddelelser“,
3, I, 470 forelaa trykt.