84 / 795
70
Smaastykker
rettes med Alleer og Spadsereplads for Publico“ . Hvis de
militære Fonds ikke kunde bestride Udgifterne dertil,
maatte Pengene tages fra Fonden ad usus publicos.
Ifølge Kastellets flittige og grundige Historiker, Over
sergent Victor Krohns „Kastellets Volde og Udenvær
ker“ var dette Terræn dengang opfyldt af store Vand
huller; men 1782 satte Huth sine Ingeniører i Gang med
Arbejdet, der maatte udføres i to Omgange, da det faldt
vanskeligt at trække de nødvendige Penge ud af Finans-
kollegiet, og først kunde afsluttes 1785, omtrent som vi
ser det den Dag idag. Til Beplantning rekvirerede Huth
gennem Rentekammeret først 300, derefter yderligere
147 Ahorntræer af 3—5 Tommers Diameter fra „Plan
tagen i Nærheden af Kollekolle“, formentlig den skønne
Nørreskov ved Vestsiden af Furesø. Men yderligere har
Huth indkøbt Berberis fra Egnen om Gottorp. — At
„Publicum“ med Glæde og Anerkendelse paaskønnede
Anlægget, behøver ikke at fremhæves.
Det fortjener ogsaa at nævnes, at Huth efter den
store Brand 1794 tilbød Kjøbenhavns Magistrat at stille
det ovenfor nævnte sydligere Omraade, hvor det ridende
Artilleri havde Øvelsesplads, til Raadighed for Staden
til Opførelse af midlertidige Boliger for de fattigste af de
Brandlidte og at regulere Pladsen dertil, hvilket Tilbud
med Glæde modtoges og benyttedes.
K. C. Rockstroh.
2. Giarm ester-Svendelavets Hilsen til Ungsvendene.
I sin Bog „Haandværksskik i Danmark“ (Kbhvn. 1903)
skriver Professor C. Nyrop (S. 112): „I de kjøbenhavn-
ske Giarmestres Ceremoni klinger der ikke saa meget
gammelt. Den begynder med et rask Tilløb paa Vers
„Glasset er et Kunstens Værk, som varsomt maa behand
les“ , men er i det hele altfor gennemrettet dansk“, og
paa Side 115 læses denne „Kjøbenhavns Glarmestersven-
Om Glarmestre se R. Berg: Glarmester-Zunft, Hist. Medd. om
Kbh., 2, II, 155, og samme Forf.: Indre Liv i et københavnsk Lav
i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede, Hist. Medd. om Kbh., 3, I, 323.