79 / 795
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen
05
Man var dog klar over, at det ikke nyttede at lade for
lystelsesetablissementerne rykke i marken for at få
ændret dette forhold, selv om man havde fået en tyde
lig fornemmelse af, at løjtnant Carstensen måske ikke
var den dårligste at sende i ilden i denne sag, og Tivolis
succes havde jo tilmed i en ganske betydelig grad for
øget de vanskeligheder, der kæmpedes med.
Til sidst enedes man om, at ansøgningen måtte kom
me fra
beboerne
på Vesterbro og i Frederiksberg sogn,
og den kom til at lyde på, at Vesterport ønskedes holdt
åben hele natten, og at pontonbroen fik lov til at ligge
ude hele året, selv om denne bipassage endnu kun øn
skedes gjort fri til afbenyttelse for fodgængere indtil
klokken tolv nat.
Det knagede i den ring, der hidtil havde ligget rundt
om hovedstadens hjerte. I 1840’erne slog den revner hist
og her, men først de kommende årtier fik set den uimod
ståelige kraft, hvormed enhver mulighed for gennembrud
udnyttedes.
Selve fæstningslinien holdt endnu i mange år; men da
den stykkevis sløjfedes, var den forlængst kun et styk
ke idyllisk romantik. Løjtnant Carstensen og Tivoli skød
den første bresche, og under Tivolis træer og i Ørsteds-
parken ligger nu den sidste og eneste romantik, som det
København, der overskyllede hele den øvrige voldlinie,
kan søge til.
Kilder: G eneralkomm issariatskollegiets kgl. resolutioner 1843— 47.