78 / 795
64
Otto Smith
bærplantage, hvortil han i årene forud havde opelsket
flere tusinde træer. Ved denne lejlighed havde gouverne-
mentet intet at indvende, da en plantage uden bygninger
ikke vilde skabe vanskeligheder for denne administra
tionsgren, hvorimod ingeniørkorpset nærede flere betæn
keligheder derved. Sagen mødte imidlertid modstand af
en ganske uventet art. Det pågældende areal gik nem
lig helt ned til Kalvebodstrand, og denne havde Køben
havns borgerrepræsentation fået øje på og ønskede her
at indrette et badested for hovedstadens ubemidlede be
folkning. Man havde allerede fra kommunens side ind
ledet underhandlinger med generalkommissariatskolle
giet, da denne plads var den eneste, hvor der uden stor
bekostning og blot ved opførelse af nogle træskure til
afklædningen, kunde skabes en folkelig badestrand, og
Philip Fischer måtte derfor udse sig en anden plads til
sine morbær.
Den stadige strøm ud og ind ad Vesterport var steget
betydeligt i 1840’erne. Beboelsen på Vesterbro og på
Frederiksberg var vokset stærkt, og en mængde virk
somheder også ud over gartnernes og slagternes kreds,
som hidtil havde domineret derude, var blevet lagt uden
for byens volde. Det -viste sig snart, at broen over gra
ven uden for Vesterport ikke mere formåede at optage
den stadig voksende trafik, og i sommertiden, hvor det
var værst, .måtte man hjælpe sig ved at lede en del af
den gående trafik over en pontonbro, der lagdes ved
siden af den murede bro. De mange forlystelsesetablis
sementer, hvor Københavnerne fra tidligt forår til ud
på efteråret søgte adspredelse, bevirkede, at trængslen
over de to broer i den sidste time, inden porten blev
lukket, til tider kunde antage en faretruende karakter,
thi folk ønskede naturligvis ikke at blive lukket ude og
derefter at gå den lange tu r til Nørreport, som var den
eneste, der endnu var åben hele natten.