73 / 795
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen
59
Den unge mand var i besiddelse af en betydelig energi,
og neppe havde han hørt om den tilladelse, Kongens Klub
havde opnået, før han fik den idé at ansøge om en lig
nende begunstigelse. Beliggenheden af faderens gartneri
gjorde nemlig, at han dårligt kunde reklamere for sine
varer ved at lade publikum få dem for øje. Den ekstra
ordinære beliggenhed af et anlæg på glaciet vilde der
imod sikkert trække folk til, og denne form for reklame
vilde han udnytte på bedste vis.
Ansøgningen blev sendt til ingeniørkorpset, under
hvem fæstningsterrainet og dets anvendelse sorterede, og
dette stillede sig meget velvilligt til sagen. Der kunde
godt overlades gartneren 3 td. land, da terrainet lige så
godt kunde benyttes til havebrug som til høslet, og man
mente endog, at det vilde blive forskønnet derved. Et
drivhus af træ med muret fundament var heller ikke
til gene, nå r der blot gravedes kælder under, hvori fun
damentet kunde styrtes ned, hvis det blev nødvendigt at
sløjfe huset for forsvarets skyld. Dog mente man, at
gartneren burde betale en højere leje end de to andre,
der måtte betragtes som offentlige institutioner.
Kort tid forinden havde major i ingeniørkorpset
N. C.Lunding, den senere kommandant under treårskrigen
i Fredericia, foreslået anlægget af en offentlig promenade
på fæstningens glacis. Disse tanker om alléer og spad
serestier i udkanten af byerne var stærkt fremme i tiden
og blev også iværksat i en række provinsbyer, hvor en
kelte borgere eller nogle af datidens mange klubber satte
sig i spidsen for vejanlæg og træplantninger. Lundings
forslag var endnu ikke kommet længere end på papiret,
men ingeniørkorpset tog det med i betragtningerne an
gående Hansens planer og mente ikke, at disse vilde for
styrre alléens anlæg, når der blot i haven afsattes en 4
alen bred promenade.
I modsætning til al denne velvilje var fæstningens gou-