72 / 795
58
Otto Smith
tilladelse til et stykke af glaciet uden for Vesterport til
højre for vejen udefter og lige over for Tivoli, nærmere
betegnet strækningen mellem fæstningsgraven og ejen
dommen Clausholm. I maj 1845 fik man lov til at for
handle sig til rette med de daværende forpagtere og til
at opføre „en passende og elegant udstyret bygning med
tilhørende haveanlæg“ . Dog måtte bygningen, ligesom
Tivolis bygninger, kun være af tømmer og brædder, og alt
skulde nedrives og- pladsen ryddeliggøres uden erstat
ning, nårsomhelst det blev forlangt af militæret. Pladsen
skulde indhegnes af et stakit eller et lavt plankeværk, og
i modsætning til Tivoli, der til toldvæsnets store fortviv
lelse havde fået lov til at holde både på fæstningsgraven,
måtte Kongens Klub ikke lade sine medlemmer nyde
denne ret. Afgiften til staten ansattes efter ingeniørkorp
sets indstilling til 4 procent årlig af jordens værdi. Denne
beregnedes til 1800 rdlr. pr. tønde land, og klubben kom
derved til at betale 216 rdlr. årlig. I marts 1846 appro
berede kongen tegningen til klubbens bygning, der skulde
ligge parallelt med Vesterbros allé og i en afstand af
ca. 30 alen fra denne.
Men dermed var man ikke færdig. Nu mødte gartner
A. L. Hansen op med en ansøgning om at måtte anlægge
en have og opføre en bygning til blomsterudstilling på
glaciet uden for Nørreport.
Gartner Hansen havde lært gartneriet i Rosenborg
slotshave og havde i 1837 bestået teoretisk og praktisk
gartnereksamen med bedste karakter. Han havde derefter
været nogle år i udlandet og indtrådte efter sin h jem
komst som kompagnon i faderens handelsgartneri på
hjørnet af Farimagsvejen og Ladegårdsvejen, hvor han
især havde kastet sig over blomsterkultur, med hvilken
ban havde tiltrukket sig stor opmærksomhed og vundet
offentlig anerkendelse bl. a. i pressen, som, ellers ikke
på den tid var særlig indstillet på sligt.