71 / 795
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen
5 7
gelse noget på afstand, var forholdet værre uden for
Vesterport. I forbindelse med bebyggelsen her fra Trom
mesalen og udefter var også opstået en lang række for
lystelsesetablissementer, som på sommeraftner trak Kø
benhavnerne i tætte skarer uden for volden. De bedste
chancer havde jo som regel de, der lå nærmest byen, og
det er derfor ikke underligt, at Københavns daværende
forlystelsesråd, Georg Carstensen, der ganske vist tyv
stjal ideen fra et par agtværdige borgere, som dog ikke
havde mod til at udføre den, lod sit blik falde — ikke
på den egentlige fæstning, voldlinien, som var absolut
urørlig — men på glaciets saftiggrønne flade, som hid
til kun havde set græssende heste og kreaturer på sine
enemærker.
Ved hvilke midler og på hvilken baggrund han udførte
dette kup, er endnu ikke klarlagt — og bliver det måske
aldrig. Nok er det, at han vandt kong Christian VIII for
planen. De første træk af Tivolis fysiognomi er allerede
opridset af andre. I det følgende vil det kun blive forsøgt
at give et dybere perspektiv for den første indtrængen
på det hidtil urørte fæstningsområde.
Tilladelsen blev givet i april 1842 og trådte i kraft fra
1. juli 1843. I mellemtiden dannedes aktieselskabet med
en kapital på 25 000 rdlr., eller kun 5000 rdlr. mere end
Carstensen havde budgetteret, at der vilde medgå det
første år. Af aktiekapitalen måtte straks bruges 1000
rdlr. til at udkøbe en række brændevinsbrændere, som
havde lejet denne del af glaciet til græsning for deres
kvæg, og selskabet overtog dermed forpagtningen, som
løb indtil udgangen af 1845 og på samme vilkår, som
disse havde haft.
Imidlertid smittede eksemplet. Selskabet Kongens
Klub fik den idé, at man kunde skaffe medlemmerne en
„sommerlejlighed“ i friske omgivelser, og da der nu en
gang var gået hul, opnåede også dette selskab kongelig