Previous Page  87 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 795 Next Page
Page Background

KREATURHOLDET I KØBENHAVN I

FORRIGE AARHUNDREDE.

Af ST. FRIIS.

N

aar en Stad vokser i Indbyggerantal, burde dens

Udstrækning i Flademaal forholdsvis tage til, for

at nogenlunde sunde Forhold vedblivende kan være til­

stede. Desværre var dette i Reglen ikke Tilfældet i ældre

Tid; snarere fandt det omvendte Sted, idet Bygningerne,

som i den mindre By bestod af enkelte Etager, taarnedes

op til Kaserner, der anbragtes saa tæt op ad hinanden

som muligt, saa snart Indbyggerantallet steg saa meget,

at Byen fordrede Navn af Storstad.

Medens der i den mindre By med de lave og spredte

Bygninger bedre taales de forskellige industrielle An­

læg, som hver for sig rummer Faren for paa en eller

anden Maade at nedbryde den menneskelige Sundhed,

særlig da, naar Driften føres paa en i saa Henseende

uheldig Maade, saa fordrer en Storstad, i det mindste

saa vidt muligt, at slige for den menneskelige Sundhed

skadelige Etablissementer fjernes, eller uvægerligt, at de

drives paa en saa fuldkommen Maade som muligt. Naar

dette Forhold skal gennemføres, kan det selvfølgelig

ikke undgaas i økonomisk Henseende af og til at ramme

den næringsdrivende Stand paa en følelig Maade, hvilket

da ogsaa for Københavns Vedkommende viste sig at