88 / 795
74
St. Friis
maatte blive Tilfældet, da København i Slutningen af
forrige Aarhundrede voksede til en Storstad. Af saa-
danne Virksomheder skal blot nævnes Renovationsvæ
senet, Garverier, Slagterier, Svinestalde, Kostalde m. m.
Hensigten med efterfølgende Linier vil da, som i Over
skriften antydet, være i korte Træk at give en Skildring
af Udviklingen af de i Forbindelse med Koholdet her i
København staaende Forhold i det 19. Aarhundrede og
da specielt en Meddelelse om de Undersøgelser og de
deraf resulterende Foranstaltninger, som blev foretaget
i Aarhundredets sidste Aar.
Indtil Bygningsloven af 17. Marts 1856 traadte i Kraft,
fandtes der saa godt som ingen Bestemmelser for Ind
retningen af Kostalde, for disses Drift o. s. v. De Forord
ninger, Plakater o. lign., der nærmest gav sig af med
Kostaldene, var særlig rettede mod Bortskaffelsen af
Gødningen (Anordn, af 7. Maj 1777, Plakat af 2. Juni
1779, Plakat af
8
. Maj 1788 o. s. v.), dennes Opbevaring
i tætte Gruber o. a. lign., medens enhver Borger forøvrigt
havde Lov at indrette sit Kohold, som han fandt for
godt. Et Tilløb til en Kontrol med Kreaturernes Antal i
den enkelte Stald synes Plakat af
8
. Maj 1788 at være,
idet det heri hedder: »Køernes Antal skal enhver, som
holder dem, anmelde paa Renovationskontoret, samt
hver Gang Til- eller Afgang forefalder«; — muligt har
Hensigten med denne Bestemmelse, næst efter at hindre
ikke tilladte Kohold, dog snarest været at kontrollere,
hvor megen Gødning der produceredes i hver Stald, for
at sammenholde denne Beretning med de fra Stalden
udkørte Læs, hvorfor der ogsaa i Plakat af 14. Febr.
1765 er fastslaaet, at »hver Ko producerer 1 Læs Komøg
i 3 Uger«, hvilket fra 1. Jan. 1859, paa Grund af, at Vog
nene nu var større end tidligere, »beregnedes til at være
12 og ikke som tidligere 15 Læs om Aaret«.
Saadanne Bestemmelser synes ogsaa den Gang at have