80
St. Friis
næ r k u n et ringe Kvantum Strøelse i disse Stalde. Da
Sundhedskomm issionens ovenfor om talte Reglement af
1866 allerede Aaret efter blev ophævet ved Ju stitsm in i
steriets Resolution, havde m an derved næppe paaagtet
disse vidt forskellige F o rho ld i tilstrækkelig Grad, men
ligefrem sluttet fra L and til Ry.
Det er let forstaaeligt, at
Grunden
under en Kostald
med utæ t Gulv i x\arenes Løb i en antagelig Dybde b li
ver i høj Grad gennem trængt af den nedsivende, let for-
raadnende Gødning og Urin, saa der derved er en stadig
Kilde til Fo rpestn ing af Luften, og det ikke alene i S tal
den, men ogsaa fo r de næ rm ere og fjernere omboende
Mennesker. I mere end tre F jerdedele af Kostaldene var
Gulvene meget utæ tte, bestaaende af hø jst forskelligt
Materiale, Mursten, Kampesten, F liser, Cement og Træ.
Navnlig dette sidste Materiale m anglede saa godt som
ikke i noget Kostaldgulv, og selv i de nogenlunde vel
ind rettede Stalde bestod Gødningsgangen i hvert T ilfæ l
de deraf. Selv hvor der var anvend t tykke P lan k e r paa
Underlag af Rullesten, viste det sig at være et slet Ma
teriale i en Gødningsgang. Til F o rsvar fo r dette anførtes,
at Urinen ligefrem imprægnerede T ræet med sine Salte,
saa dette derved blev som Sten; men herim od talte, dels
at E jerne i de fleste T ilfæ lde ikke selv troede herpaa,
formodentlig belæ rt af E rfaringen , idet de fo r at yde
T ræet nogen Støtte gav det et Rullestensunderlag, ja en
kelte Steder endog Beton, saaledes a t derved fremkom
et dobbelt Gulv, dels at der intet Steds fand tes Gød
ningsgange af P lanker, som havde hold t mere end
5
— 6
Aar; i et enkelt T ilfæ lde angaves 10 Aar. Saafrem t
Træ var blevet beny ttet til Gulv fo r Liggepladsen, vilde
m an bedre kunne fo rstaa Hensigten, fo rdi Træ afgiver et
varm ere Leje end noget andet Underlag, og i den Hense
ende vilde det p aa en Maade være gavnligt i disse Stalde,
hvor Strøelse kun kendtes af Navn. F o runderlig t nok saa




