96 / 795
82
St. Friis
dens Urinen flyder bo rt foroven. Saadanne Afløb fa n d
tes i flere Stalde; nu indfø rtes de overalt. Ved mange
Kostalde bestod det heldige Forhold, at der i samme
E jendom var B rændevinsbrænderi, hvorved der blev L ej
lighed til hyppig Udskylning af Gødningsgange og Ren
destene med rigeligt og varm t Vand. Hvis der saa var
Kloak i Gaden, havde Betingelser fo r et saa renligt og
lugtfrit Afløb som m uligt altsaa været tilstede, hvorfor
m an i enkelte slige Tilfælde ogsaa an sa a aabne stenlagte
Rendestene over G aardspladsen fo r tilstrækkelige, m e
dens m an ved Koholderier, som ikke var fo rbundne med
B rænderier, og hvor Adgang til Udskylning ikke var saa
let, derimod m aatte foranledige lukket Afløbsledning i
hele Udstrækningen fra Stald til Kloak.
De nævnte to F o rho ld ved Gulv og Afløb var de h y p
pigst forekommende, der gav Anledning til Paatale. Æ n
dringer af de fo refundne Mangler var re t bekostelige for
vedkomm ende Ejere, som ofte besværede sig herover.
Andre sanitæ re U lemper var
Ventilationen
og
Lysfor-
holclene.
Ganske vist fa n d t m an sjæ ldent en T em p e ra
tu r i S taldene
0111
Dagen som den, der angives i 1866 at
være Reglen, nem lig 27—30
0
G., men Tem peratu ren
m aatte dog endnu stadig siges at være fo r høj. F ra
E jernes Side paastodes, at K reaturernes Evne til a t p ro
ducere Mælk og Kød øgedes ved en saadan Drivhuspleje,
hvilket m an dog i den samme T idsperiode p aa L a n
det var komm et m ere og mere bo rt fra. Men netop
dette F o rho ld havde fo r den omboende Befolknings Tarv
den største Betydning, fra hvilken der ikke kunde ses
bort. Den høje Varme fo raarsag er nemlig, at de flyden
de og flygtige Stoffer i Gødning og U rin fo rd am p er m e
get betydeligt; den derm ed stæ rk t opfyldte Kostaldluft
føres bo rt med Ventilationen og b id rage r derved til at
forpeste L u ften fo r de omboende, desto mere, jo højere
T em peratu ren er.