76
St. Friis
erne synes vel bedre (end Hestene) a t kunne taale ind e
sluttet L u ft uden mæ rkelig Skade fo r deres Helbred,
dog kan man vel antage, at ogsaa de lide u nd er en v ed
holdende Mangel p aa ren Luft, og at deres Mælk af
den Aarsag bliver siettere«. — »Det er n a tu rlig t: at man
u nd er saadanne Om stændigheder ikke tø r haabe at faa
en god og sund Mælk«.
Dette Billede h a r næppe været overdrevet farvet, thi
det bekræ ftes fu ld t ud af den næste au ten tiske F rem
stilling af disse Fo rhold, nem lig den Beretning, som
Københavns Sundhedskomm ission i 1886 meddeler.
Inden den T id var, som an fø rt, Bygningsloven af 17.
Marts 1856 udkomm en, og dennes § 75 indeholder de
første F o rsk rifte r med Hensyn til Ind retn ing af nye Ko
stalde. De gamle Kostalde fik derimod fremdeles Lov til
at føres p aa den vante Vis, ind til der i 1865—66 af
Sundhedskomm issionen, i Fo rbindelse med et af det ve
terinæ re Sundhedsraads Medlemmer, blev foretaget et
alm indeligt E ftersyn af sam tlige Kostalde i København
med Forstæder.
I Beretningen om disse Undersøgelser beklages da
først, a t S taden ikke tidligere h a r h a ft en Bygningslov,
hvorved der i alt F a ld vilde være sat en Grænse for, al
ethvert nok saa lille Rum eller Skur — som Tilfældet
paa det T id spunk t viste sig at være — var blevet b e
ny ttet til Kostald, uden i fjerneste Maade at egne sig til
dette Brug. P a a enkelte Steder var m an gaaet saa vidt
i Benyttelsen af det indskrænkede Rum, at m an havdi
1
lavet 1ste Sal til Kostald, saaledes a t Køerne m aatte h e j
ses op gennem en Luge. En af de nævnte Stalde paa
1ste Sal fand tes endnu i 1893 i Hummergade. Og i »Mu
seum«, 1895,1, S. 43, fortæ ller Boghandler O. B. W roblew-
ski: »Jeg h a r oplevet i Regnegade at se en Ko gaa op
ad T rappen til Gaden, gennem Gadedør og Gang og ind
i Husets G aardsrum , hvor dens S tald fandtes, m aaske




