64 / 795
50
N iels Gårtig
med Vand. Det sker bedst ved først at anbringe
det hele paa en Træplade noget større end Haand-
skriftet. En Opløsning af Alun ca. 10 å 20 gr til hver
Liter Vand vil gavne Pergamentet. Efter nogle Timers
Forløb vil man se, hvordan Pergamentet retter sig ud;
det er da let med en Pincet at skubbe løse Stykker paa
Plads, efter at Vandet forsigtig er hældt fra. Naar det
hele er lagt nøjagtig, som det skal — det sker stadig
paa Træpladen — tørrer man det godt ved at lægge
nogle Ark Trækpapir over. Nu tager man nogle Ark
Silkepapir, som er gjort fugtige, anbringer dem forsig
tigt oven paa Pergamentet og stryger dem godt til.
Diplomet kan nu vendes, saaledes at Silkepapiret kom
mer til at ligge underst, idet Pergamentets Forside hæn
ger fast ved Silkepapiret, saa længe dette er fugtigt.
Man skærer et Stykke svært Lærred til, noget større
end Pergamentet paa alle Leder. Med Pergamentlim
overpensler man Pergamentets Bagside og overklæber
dette med Lærred, som stryges godt til fra Midten og
ud til Siderne. Det er nu ikke svært at fjerne Silkepa
piret fra Diplomets Forside. Man spænder Pergamentet
ud paa et Bræt og lader det tørre godt.
Den her beskrevne Metode anvendes flere Steder i
Udlandet. Der kan selvfølgelig tales baade for og imod
Opklæbning paa Lærred, i alle Tilfælde kan Metoden kun
anvendes til Diplomer, som er beskrevne paa den ene
Side. Andre Steder bruger man svært Japanpap ir til
Lapningen. Dog vil jeg tilraade at anvende Pergament
til Udbedringsarbejder i alle Tilfælde, hvor det er mu
ligt. Det er efter min Mening det mest naturlige og bedst
egnede Materiale til dette Brug.
Forinden man lægger et Pergament i Bad, bør man
altid først prøve, om Skriften kan taale denne Behand
ling. Der er kun faa Tilfælde, hvor Blækket truer med
at løbe ud. I et saadant Tilfælde kan man anvende en