4 0 2
K. C. R ockstroh
27.
November havde den engelske Ambassadør Barne-
daab, ved hvilken begge Majestæterne, Kronprinsen og
Prinsesserne var til Stede.
5.
December var der stor Exekution paa Soldater, der
havde stjaalet; bl. a. blev to hængt; og ved Trommeslag
blev kundgjort, at efter Kl.
8
Aften maatte ingen Soldat
under Dødsstraf vise sig paa Gaden.
10.
December havde den engelske Ambassadør atter
og under megen Højtidelighed Audiens.
16.
December mellem Kl. 7 og
8
Morgen gik den en
gelske Ambassadør Grev de Charlisle i al Stilhed om Bord,
trak sine Vimpler ned og sejlede hjem til England, uden
at saa meget som een Kanon »brændte løs«1).
1)
Han havde ikke opnaaet, hvad han vilde: Alliance. Man havde
i K jøbenhavn i friskeste Erinding, at under Krigen med Karl Gu
stav 1657—60 havde Storbritannien nærmest støttet Sverige, medens
Generalstaterne (Nederlandene) paa det virksom ste havde støttet
Danmark-Norge. — 1666 vilde en engelsk Eskadre bemægtige sig
et Antal nederlandske H andelsskibe med M illionladninger i Bergens
Havn under norsk-dansk B eskyttelse; men Angrebet blev efter en
heftig Kamp tilbageslaaet af Bergens Garnison.




